Aktive seniorer får et længere liv uden sygdom
Ugentlig motion kan holde aldersrelaterede sygdomme og skavanker på afstand. Lidt bevægelse er bedre end ingenting – og mere er endnu bedre, siger professor.
En gåtur, et spil krocket, ja endda havearbejde eller en omgang med støvsugeren er sundt. Og det tæller alt sammen i det samlede regnestykke, når du som ældre vil holde dig i gang. Og det har i den grad store fordele at være aktiv:
»Som aktiv får du et længere liv som sygdomsfri. Vi siger, at man i gennemsnit oplever en periode på syv-otte år med sygdom, inden man dør. Som aktiv forkorter du sygdomsperioden og får dermed et længere liv som sygdomsfri,« siger Michael Kjær, professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og tilknyttet Center for Sund Aldring.
Fysisk aktivitet kan gøre, at du undgår aldersrelateret reduktion i fysisk funktion og sundhed, som kan øge risikoen for smerter, dårligt helbred, kraftigt tab af muskelmasse, fald, knoglefrakturer, kredsløbssygdom, hjertekarsygdom, diabetes og for tidlig død. Men fysisk aktivitet har også en anden og mindst lige så vigtig effekt på kroppen:
»Når vi er aktive, bliver der frigivet nogle stoffer i musklerne, som har en positiv effekt på vores fysik og stofskifte, men faktisk også på vores mentale sundhed,« siger Michael Kjær.
Hvor gammel bli'r du?
2 faktorer indikerer din chance for at blive 100 år, hvis du allerede er 92:
- Kan du rejse dig fra stolen uden brug af hænder?
- Er du klar i pæren?
Kan du sige JA til både punkt et og to? Så er der gode chancer for, at du som gammel opnår en endnu højere alder.
Få styr på bunden
Udholdenhedstræning fremmer især din hjertekar- og kredsløbssundhed, mens styrketræning fremmer funktionen af muskler og knogler. Boldspil fremmer begge dele, siger anbefalingerne fra den nyeste konsensuskonference ”Fysisk aktivitet og aldring”, som Københavns Universitet står bag.
Men for langt de fleste seniorer vil det vigtigste være, at de rent faktisk gør noget. Lidt er, ifølge professoren, bedre end ingenting og mere er endnu bedre.
»Find en aktivitet, som gør dig glad. Træning skal ikke være en bodsøvelse, for så kan du ikke holde det ved lige. En gåtur, cykeltur eller noget tredje, som du foretager dig et kvarter eller en halv time om dagen, kan udgøre bunden,« siger Michael Kjær.
Og den omtalte bund er ifølge ham særligt vigtig for seniorens sundhed. Hvis bunden er en fast vane, kan man bygge ovenpå med noget mere fysisk krævende, som eksempelvis boldspil, en eller flere gange om ugen.
»Fysisk inaktivitet er en risiko for ældres sundhed. Du bliver ikke rask af at træne, hvis du allerede er ramt af sygdom. Men du dæmper i mange tilfælde symptomerne. Og hvis du er rask, så holder et aktivt liv sygdomme på afstand,« siger han.
Kan man træne sig ung?
Der er en her og nu-effekt, hvis du starter med at træne efter at have været inaktiv. Mange oplever eksempelvis, at badevægten viser et mindre tal. Men selv hvis livvidden ikke svinder, har træning en sundhedsgavnlig effekt på kroppen – og selve livet som senior:
»Fysisk aktivitet hjælper på den mentale sundhed. Du får bedre søvn, du bliver bedre til at løse opgaver, det virker forebyggende på sygdomme som demens, og du får nemmere ved at være selvhjulpen i hverdagen,« siger Michael Kjær.
Man kan endnu ikke sige, om en tidligere inaktiv, som begynder at træne sent i livet, kan opnå samme sundhedsmæssige fordele som én, der har været aktiv hele livet. Men man ved, at én på 50, som er aktiv, sagtens kan være i bedre form i forhold til udholdenhed og muskelstyrke, end en 20-årig, som er inaktiv.
»Vi ved også, at hvis man alene måler på styrke og udholdenhed, så kan man på bare tre måneder blive tre år ”yngre” i relation til muskelfunktion og kondition, hvis du som inaktiv starter med at træne,« siger Michael Kjær.