Det gule hus er de unges
Syd for Ringkøbing Fjord har en flok unge fra fem landsbyer overtaget en gammel Brugs, som de er ved at bygge om til et ungdomshus. Det giver nye venskaber.
”Vi skal lige skære denne her plade til. Den bliver til siden på vores bar, og så limer vi gule fliser på, og så bliver det flot,” smiler 20-årige Marcus Høgsbro Ottosen. Han tørrer sveden væk, måler ud og slår en lang streg på pladen.
Vi er i Sdr. Bork syd for Ringkøbing Fjord, en af de byer, der stort set består af et vejkryds. Her er så fladt, at blikket kan vandre fra kirketårn til kirketårn, kun afbrudt af utallige vindmøller. Det føles næsten som om, man kan se over til de fire andre landsbyer i landsbyklyngen Bedst mod West: Nr. Bork, Hemmet, Sdr. Vium og Lyne.
Der sker ikke så meget her sådan en fredag aften, må man sige. Så det er godt, vi får et mødested
Anders Karlsen, 18 år
Tæt op mod vejkrydset, altså i selve Sdr. Bork centrum, står et hvidt hus af ældre model med døre og vinduer på vid gab og et gult genskind strømmende ud på Marcus, der saver, og en flok unge, der bærer genbrugsstole ind fra en bil.
Her er ’Byg og Hyg’-weekend, og 15-20 unge maler, saver, pudser og snakker rundt om i huset. Når alle er der, er de ca. 30. Egentlig skulle weekenden have foregået i maj, men coronaen betød, at den blev udsat til august.
Inden i huset er alt gult. Alt. Selv loftet og indersiden af vinduesrammerne. Vi er i Gul Stue: Ungdomshuset, som de unge i landsbyklyngen har overtaget og er i færd med at bygge om.
Brug for fælles mødested
Landsbyklyngen Bedst mod West kom i gang i 2018. Mens de voksne ville styrke den fælles kommunikation og samle nogle aktiviteter, havde de unge et stærkt ønske om et fælles mødested. Selv om mange har gået på en af områdets to skoler sammen, kendte de nemlig ikke hinanden på tværs.
Gennem DGI’s landsbyklyngeprojekt fik de unge hjælp til at konkretisere ideerne. Huset i Sdr. Bork stod tomt og er ejet af borgerne, og det fik de lov at leje gratis de første fem år, mod at de istandsætter det.
Vil du se Gul Stue?
I løbet af kort tid fik unge samlet 410.000 kr fra Realdanias ’Underværker’-kampagne, 60.000 kr fra Ringkøbing-Skjern Kommunes landdistriktspulje og 25.000 kr fra LAG-midlerne, og Troldtekt sponserede lofterne. Og i foråret 2019 gik de i gang med nedbrydningen.
Designer Søren Vester, kendt fra ’I hus til halsen’, blev tilknyttet, og han foreslog, at de malede alt indvendigt gult.
”Det er enkelt, anderledes og nemt at tjekke ind i. En gul trøje, så er du synligt med,” forklarer han, mens han forsøger at forklare et par unge, at fliserne på baren skal ligge i krydsforbandt.
”De unge gør det rigtig godt. De har selv bygget huset om, og de maler til kant. Det er kvalitet. Det er jo en kunstinstallation, vi laver,” griner han.
Huset bliver dog ikke gult udvendig. Men der kommer gule flag op og måske en gul terrasse.
Tidligere mødtes jeg bare med tre andre. Det er altså ikke det samme som at komme herned og gå og bygge sammen
Marcus Høgsbro Ottosen, 20 år
Har bygget alt op på ny
Huset består af et stort fællesrum med køkken og bar, et soverum, et lager, der med tiden skal være værksted, og et kølerum, der måske indrettes til sprøjtekabine. I køkkenet ligger Den Gule Bog, stedets aktivitetskalender.
Tidligere var her vinyl på gulvene og gamle hylder på væggene, men de unge har pillet alt ud, og med hjælp fra en lokal tømrer har de bygget det op igen. Marcus fortæller:
”Vi har isoleret, sat nye vægge og loft op, lavet gulv, og vores elektrikerlærling har lagt ny strøm ind, og så har vi malet det hele. I næste uge får vi gul mikrocement ud på gulvet. Vi har god gavn af dem, der er i håndværkerlære, og vi bliver også alle sammen bedre, når vi er med og øver os,” siger han.
Men de lokale er også en stor hjælp. De kommer med kage og aftensmad, låner deres værktøj ud og giver ting til huset. Mens vi taler, kommer en far med et spil dart under armen, - om de vil overtage det? Jada. De finder bare nogle nye pile og maler dem gule.
”Der bliver ved med at være opgaver her,” smiler Marcus. ”På et tidspunkt laver vi værkstedet, og vi har også købt en campingvogn, der skal bygges om og males gul. Så kan vi tage ud til arrangementer som Bork Festival eller Hemmet Friluftskoncert, og vi kan holde mobile fredagscafeer.”
Hov, er vi så mange unge?
18-årige Maria Pedersen fra Nr. Bork, der er i fuld gang med at male et spejl gult, kendte ikke rigtig nogle ud over kammeraterne fra skolen tidligere.
”Da jeg kom her til møde første gang, blev jeg overrasket: Er vi virkelig så mange unge herude, tænkte jeg. Jeg kendte ikke dem fra Sdr. Vium og Lyne, for de gik på en anden skole. Fodboldklubberne har måske spillet kampe mod hinanden, men det lærer man jo ikke hinanden at kende ved. Så det er godt at få et sted, som samler unge fra et større område,” siger hun.
Selv har hun været med til at lave nogle arrangementer for de 12-15-årige i klyngen. Der er stort fokus på at få de yngre ind i huset, for der skal være nogle til at tage over, hvis de nuværende igangsættere flytter. Maria vil også gerne være med til at etablere en lektiecafe for de yngre.
Her har vi ansvaret
Inde i det kommende soverum er Anders Karlsen fra Hemmet og Sigurd Petersen fra Sdr. Vium, begge 18 år, i gang med at male. På nogle bukke ligger en række skabslåger til køkkenet, og ja, farven er gul nr 1018.
”Det er noget andet at mødes her i huset end blot at mødes et par stykker derhjemme,” mener Anders. ”Altså - der sker ikke så meget her sådan en fredag aften, må man sige. Så det er godt, vi får et mødested. Her kan vi have vores ting stående, og vi har selv ansvaret for det. Jeg glæder mig til sprøjtekabinen, og jeg kan også godt lide at spille brætspil - det bliver fedt at kunne mødes her til spilaftener.”
”Det giver noget særligt, at vi selv bygger det,” supplerer Sigurd. ”Vi snakker godt, når vi arbejder sammen og skal finde ud af, hvad vi vil. Og bagefter kan vi sige: Vi gjorde det,” siger han og knytter næven i luften. ”Vi gjorde det sgu!”
Landsbyklynger
En landsbyklynge er et samarbejde på tværs af landsbyer, som styrker hele området og understøtter det gode og aktive liv på landet. DGI har med projektet Landsbyklynger etableret en lang række klynger over hele landet. Det sker i samarbejde med Realdania, Lokale og Anlægsfonden, en række af landets kommuner og en hel masse frivillige.
Unge i Landsbyklynger
DGI’s projekt Unge i Landsbyklynger går ud på at skabe fællesskaber mellem de 16-25-årige i et lokalområde, som i forvejen er bundet sammen i en landsbyklynge. Projektet er udbredt til seks landsbyklynger i perioden 2018-21 og er støttet af VELUX FONDEN.