En praksisnær og åben skole skal modvirke mistrivsel

Folkeskolen er igen til politisk debat. Og idrætsforeningerne er en del af løsningen, hvis bevægelse og åben skole for alvor skal slå igennem i folkeskolen.

Skal Åben Skole og bevægelse i skolen for alvor slå igennem, så er idrætsforeningerne en del af løsningen. Arkivfoto: Michael Bo Rasmussen

De bedst mulige rammer for skolen, dens ledelse, forældre, lærere og elever til at udvikle det, som det hele handler om: At give vores børn og unge lyst til at lære mere, få tillid til egne mulighed og ganske enkelt trives.

Målet for skolerne er der ikke megen uenighed om - men vejen dertil er endnu en gang i vælten og drøftes igen på Christiansborg. 

Idrætsforeningerne vil gerne samarbejde om børn og unge

Lokale idrætsforeninger og DGI kan gøre en forskel – og vi vil gerne samarbejde om børn og unge. DGI’s undersøgelse fra 2020 viser, at 16 procent af idrætsforeningerne i dag har et samarbejde om Åben Skole, mens blot 6 procent har et samarbejde om udsatte børn og unge.

Potentialet for mere samarbejde er stort: 

  • 62 procent af idrætsforeningerne vil gerne indgå samarbejde om udsatte børn og unge
  • 55 procent af idrætsforeningerne er klar til at samarbejde om Åben Skole

Og når foreningerne skal svare på, hvordan kommunen bedre end i dag kan styrke foreningens arbejde for børn og unge, så er svaret:

  • 39 procent ønsker, kommunen faciliterer et tættere samarbejde med skoler/daginstitutioner
  • 32 procent ønsker, kommunen gør det mere attraktivt at være frivillig træner for børn og unge
  • 32 procent ønsker, kommunen gør det lettere for foreningen at tage mod udsatte børn og unge
  • 27 procent ønsker, at kommunen styrker hjælpen til udsatte børn og unge, f.eks. med fritidspas eller kontingentstøtte

Og selv om der umiddelbart kan virke langt fra klasselokaler, matematik og frikvarterer til idrætsforeningerne, så kan idrætsforeningerne spille en rolle i at løse de udfordringer, der er med manglende bevægelse, trivsel og den åbne skole.

Frihed til kommunerne til at udvikle - ikke afvikle

Debatten om Folkeskolen handler i foråret meget om regelforenkling, frikommuneforsøg og afbureaukratisering af den offentlige sektor. Den debat er ikke ny. Alligevel vakte det politisk opmærksomhed, da en række kommuner med velfærdsaftalerne i 2020 fik mulighed for at fravige nationale regler.

Mere konkret fik to kommuner mulighed for at fravige regler på folkeskoleområdet, herunder kravet om 45 minutters daglig bevægelse. Det samme er sket på dagtilbudsområdet og ældreområdet.

Med Statsministerens nytårstale blev der sat yderligere fokus på dén dagsorden og foråret vil byde på flere konkrete initiativer og oplæg.

Erfaringerne fra de første frisættelser af kommunerne i Esbjerg og Holbæk viser, at mere frihed til kommunerne er godt. I DGI peger vi dog på, at friheden omvendt ikke må bruges til at afvikle det gode samarbejde, der er mange steder om bevægelse og trivsel.

Derfor bliver det lokale samarbejde endnu vigtigere og kommer til at handle om meget mere end blot 45 minutters bevægelse.

Potentialet er stort - men der er brug for nye veje

Flere børn og unge i udskolingen mistrives. Hvert femte barn i 5. og 8. klasse oplever engang imellem ensomhed og for syv procent af børnene er det tit eller meget tit. Tilsvarende kan vi se en social ulighed i børns foreningsdeltagelse.

Med den viden er der brug for at gå nye veje.

For potentialet ER stort. Intentionen med den åbne skole er bedre læringsmiljøer og brobygning til eksempelvis det lokale foreningsliv. 

Et stærkere samarbejde om trivsel og bevægelse i skolen og flere praksisnære aktiviteter gennem Åben Skole kan også DGI, tæt på de lokale foreningsfællesskaber, bidrage til et fælles fokus på trivsel. Eksempelvis er der en klar sammenhæng mellem en lav grad af trivsel i skolen og motoriske vanskeligheder, viste tal fra Institut for Folkesundhed i 2020.

Kun en ud af fire skoledere mente i 2018, at åben skole i høj grad var implementeret. Tilsvarende viste forrige års evaluering af folkeskolereformen, at kun en ud af tre skoler lever op til lovgivningens ambitioner om bevægelse i skolen.

DGI samarbejder med Dansk Skoleidræt, der i disse dage indhenter viden fra landets kommuner. Om alt fra kommunernes overordnede planlægning til, hvordan samarbejdet mere konkret er grebet an.

Det har netmediet Idrætsmonitor skrevet mere om.

Viljen er til stede på Christiansborg

Viljen til mere bevægelse i skolen er også tilstede på Christiansborg. Aktuelt har Folketinget drøftet bevægelse i skolen på et forslag fra Venstre. Der er som bekendt mange veje til Rom, men debatten viste at der er medvind til en fælles ambition fra Folketinget. Hvordan drøftes i løbet af foråret.

Her er udpluk fra debatten den 11. januar.

"Det her er jo en af mine yndlingsdagsordener. En af dem vi virkelig har til fælles, så tusind tak til Venstre og ikke mindst Stén Knuth for at bliveved med at holde fast," sagde Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil ved førstebehandlingen af beslutningsforslaget. Og ministeren fortsatte:

"Jeg håber, at alle skoler vil arbejde på, at eleverne bevæger sig mere i skoledagen. Og det er selvfølgelig fordi jeg mener, at bevægelse hænger uløseligt sammen med, at skolerne - og skolehverdagen for rigtigt mange - bliver nemmere, bedre, noget de glæder sig mere til," sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, inden hun slog fast:

"Vi ved, at der er en positiv sammenhæng mellem bevægelse og læring og trivsel og sundhed."

DGI er lokalt forankret

Landet over samarbejdes der om trivsel, bevægelse og motion i dagligdagen på tværs af skoler, organisationer og det lokale foreningsliv.

Lokalt forankret tæt på foreninger og kommuner samarbejde DGI med et stort antal skoler om at fremme motion, bevægelsesglæde og trivsel i centrum.

Og gennem Åben Skole indgår idrætsforeninger landet over i praksisnær undervisning sammen med eksempelvis kulturtilbud eller det lokale erhvervsliv.

Flere steder arbejder kommunerne med bevægelsesstrategier, blandt andet i Aars i Vesthimmerland kommune.