DGI's anbefalinger til motiverende børneidræt

Børn, der trives og udvikler sig. Et højt aktivitetsniveau. Flere, der deltager, og færre, der falder fra. Det er, hvad trænere kan forvente, ved at følge DGI's anbefalinger til motiverende børneidræt.

Sidst opdateret: 10. august 2023

Her finder du DGI's anbefalinger til motiverende børneidræt. De bygger på national og international forskning samt viden og erfaringer fra DGI's træneruddannelser.

De er til dig, der er træner for børn i alderen ca. 5-12 år. Anbefalingerne er generelle, mens du som træner som regel er mere disciplinspecifik. Nogle vil du kunne bruge, som de er. Andre skal tilpasses din idræt. Tag, hvad du kan bruge - og lad resten ligge.

Under hvert tema har vi samlet de vigtigste anbefalinger øverst. Nederst finder du en række spørgsmål til refleksion.

Det vigtigste er, at de anbefalinger, du vælger at arbejde med, gør en forskel i netop din praksis.