Sæt fokus på fællesskabet og styrk trivslen i jeres forening
ABC for mental sundhed er en værktøjskasse, der hjælper jer med at tage godt imod nye, opbygge et stærkt fællesskab og gøre foreningen til et rart sted at være for alle.
Vi ved, at foreningsidræt er én af de aktiviteter i vores liv, der har en positiv effekt på vores mentale sundhed. Så hvordan kan man styrke foreningsidrættens fællesskaber, så flere får lyst til at blive en del af dem og komme igen? Her er ABC for mental sundhed en del af svaret.
ABC for mental sundhed handler om at fremme egen og andres mentale sundhed. Vi har delt arbejdet med ABC op i to dele:
- Den Gode Velkomst, som handler om, hvordan man tager godt imod nye, og hvad man kan gøre for at give nye en god start på holdet både før under og efter træning.
- Styrk Fællesskabet, som handler om, hvordan vi sammen kan skabe bedre trivsel på et hold eller i en forening.
Læs mere om ABC for mental sundhed, Den Gode Velkomst og Styrk fælleskabet ved at klikke dig videre nederst på siden.