Sådan får I fat i seniorerne

Seniorer er vidt forskellige, og de har forskellige behov og ønsker om et aktivt liv. DGI hjælper dig og din forening med at gå fra idé til virkelighed med jeres aktiviteter for seniorer.

Grå har mange nuancer, og det har mennesker i den tredje alder også. Ham, der søger fællesskabet, hende, der vil realisere sig selv, konkurrencemennesket og individualisterne. Seniorer er lige så forskellige som idrætsudøvere i alle andre aldre.

Nogle seniorer har dyrket motion hele livet. Andre er først lige ved at erkende, hvor vigtigt, motion er for deres velbefindende.

Mød seniorerne

Hvis I vil tiltrække og aktivere seniorer, er det en fordel at kende til deres forskelligheder.

I folderen Kend seniorerne finder I beskrivelser af forskellige typer seniorer, deres motiver og foretrukne motionsaktiviteter.

Er I i tvivl om, hvad I skal tilbyde seniorerne, eller hvordan I skal få fat i dem?

Så tag endelig fat i en af vores konsulenter - vi er klar til at hjælpe jer.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Møde med en konsulent om jeres muligheder for at tilbyde idræt og motion til seniorer
  • Hjælp til opstart af ny aktivitet for seniorer
  • Et længere udviklingsforløb
  • Et kursus for instruktører og trænere med konkrete idéer til aktiviteter, inspiration til idrætsspecifik træning og en guide til aktivitetsstart

For kommuner:

Bevæg dig for livet-Senior har fokus på at styrke tilbuddet til seniorerne i kommunerne, på tværs af foreninger og øvrige idrætstilbud. 

Bliv klogere op, hvordan vi sammen skaber et attraktivt tilbud for seniorer i din kommune med Idræt om dagen (hæfte).