Kom godt i gang med skole DM i skydning
Vil I gerne afvikle skole DM i skydning i jeres forening men er lidt i tvivl om, hvordan I griber det an? Så kig med her og få 10 tips til, hvordan I kommer godt i gang.
- Kontakt skoler med budskaber som:
- At Skole DM i skydning er et anderledes idrætstilbud, som ofte giver succes til elever, der har dårlige erfaringer med holdspil.
- At det har en positiv effekt på børn med koncentrationsproblemer.
- At det er gratis, og at det kan samle klassen, som har noget at være fælles om.
- Stem af med naboskytteforeninger, hvis der ligger skoler, som kan høre til begge steder.
- Aftal et besøg i klassen – det skaber større interesse end et brev.
- Brug DGI Skydnings materialer til skolerne – plakat og flyer til eleverne.
- Bed tidligere deltagere om at skrive om deres oplevelser i skolebladet.
- Hav en løbende dialog med skolerne, så de kan følge med i resultater og finaler.
- Kontakt forældrerådet, hvis skolen ikke vil være med – her kan det være nødvendigt at flytte Skole DM i skydning til om aftenen, sidst på eftermiddagen eller til weekenden.
- Inviter 4. klasser på skydebanen, så de er klar i 5. klasse.
- Inviter en klasse til stævne i en weekend.
- Inviter også forældrene, så de ved selvsyn kan opleve, at der er styr på sikkerheden i skytteforeningerne