Sådan holder I på eleverne efter skole DM i skytterne
Gør eleverne til aktive medlemmer i foreningen. Kig med her og få gode idéer til, hvordan I kan holde på eleverne efter skole DM i skydning er forbi.
- Giv deltagerne en ”gulerod”, så de har lyst til at komme forbi skytteforeningen, når Skole DM i skydning er overstået – fx et gavekort til et antal gratis skydninger eller et billigt medlemskab resten af sæsonen.
- Lav et introforløb til den/de elev/er, der kommer i foreningen, når Skole DM er slut, så de får en rigtig god indgang til skydning og foreningen - de har sikkert glemt en del af dét, I fortalte, da hele klassen var samlet.
- Lav en flot folder, der fortæller om foreningen, træningstider, kontingent og andre relevante oplysninger. Giv dem folderen sammen med deltagergaven og diplomskiven. DGI’s Printshop kan designe og printe til rimelige priser.
- Få hurtigt de nye skytter med til stævner og turneringer, så de får oplevelsen med at konkurrere mod andre.
- Din forening kan også gå sammen med en eller flere naboforeninger om at lave et stævne kun for deltagerne i skole DM i skydning. Brug stævnet som en slags træning i at deltage i konkurrencer, hvor hovedbudskabet er: at være med.
- Lav en intern konkurrence mellem de skoler og klasser, der deltager lokalt – på den måde kan man kåre skolens, byens eller kommunens bedste hold. Man kan uddele pokaler og medaljer for at gøre det festligt.