Våbenvedligeholdelse - Riffel

Hvornår
4. maj 2019 kl. 12:30 til 16:30
Hvor
Helle Hallen, Vrenderupvej 40C, 6818 Årre, Danmark
Hvem
Trænere fra 16 - 99 år.
Begynder, Letøvede

Nummer
2019 11 74 3016

DGI Sønderjylland Skydning og DGI Sydvest Skydning inviterer til kursus i våbenvedligehold på riffel. Vores dygtige våbenkonsulenter vil varetage dagen, og lærer dig – både i teori og praksis – hvordan du skal vedligeholde din riffel.

Kurset vil omfatte:

  • Dit eget sikkerhedsmæssige tjek af våbnet før skydning

  • Adskille og samle dit våben

  • Rengøring og vedligehold af våbnet indvendigt.

  • Rengøring og vedligehold af våbnet udvendigt.

  • Noget om værktøj

  • Noget om justering af aftræk

  • Noget om olie og fedt

  • Noget om at forbedre præcision

Du skal medbringe:

  • Din riffel (ét våben pr. person: kort-, lang- eller luftriffel)

  • Rensestok

  • Værktøj (det er kun nødvendigt at medbringe det værktøj, der fulgte med våbnet ved købet)

  • Rengøringsmidler (tandstikkere, klude, tandbørste, bronzebørste der passer til løbet, renselapper eller filtpropper, olie og evt. våbenfedt)

På dagen vil våbenkonsulenterne medbringe et lille lager af diverse værktøjer og rengøringsmidler, så hvis du ikke har alt – så fortvivl ikke. På dagen kan du også få rådgivning om, hvad der er godt at have i sit eget lager. 
 
Har du spørgsmål inden kurset? Så kan de rettes til Ida på tlf. 23323222

Leo Bergholt Madsen, Nicolai Christensen, Uwe Tankred, Preben Duus Hermansen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer