Træner 1 - Pistol, Allested/Vejle

Hvornår
6. okt kl. 09:00 - 27. okt 2019 kl. 17:00
Hvor
Allested/Vejle Nr. Broby Skf. 15 m bane, Skolevej 1 B, Allested, Broby, 5672 Broby, Danmark
Hvem
Trænere, 16 - 99 år, øvede

Nummer
2019 16 74 3021

Drømmer du om at udvikle dig som træner og få mere viden om skydestillinger, skydeteknik og træning af BK/JUN skytter, så du kan hjælpe til på skydebanen og forstærke det sociale liv i foreningen?

Er du uddannet hjælpetræner på pistol eller har du tilsvarende kendskab til sikkerhedsbestemmelser, våbenlære og vedligeholdelse af våben, men mangler viden om og redskaber til træning?

Så er Træner 1 uddannelsen noget for dig.

Du vil lære om trænerrollen, skydestillingerne,holdtræning, fysisk træning og skydeteknik samt få redskaber til at komme godt i gang som træner i din forening.

Som træner er du med til at udvikle skytter, der gerne vil lidt mere med deres skydning og give dem nogle gode oplevelser på banen, hvilket er med til at fastholde deres interesse for skydning.

Uddannelsen afholdes over 2 dage i Allested/Vejle Nr. Brobys lokaler: 
6/10 kl. 9-17 (pistolmodul) 
27/10 kl. 9-17 (fællesmodul med riffeluddannelsen)

Begge moduler skal gennemføres, før man kan registreres som at have gennemført uddannelsen.

Der kan maksimalt være 15 deltagere, så vent ikke med at tilmelde dig.

Fynske foreninger kan søge om at få dækket op til 50% af kursusprisen, såfremt der ikke ydes andet tilskud. Ansøgning om refusion med kopi af afslag fra kommunen sendes til DGI Fyn.

Charlotte Jakobsen, Peter Søgaard, Erik Brix Laursen

Prisen inkluderer forplejning og ATK-bogen.

Du bedes medbringe følgende:

  • din cal. .22 pistol og 1-2 pk. ammunition
  • høreværn
  • evt. personligt skydeudstyr
  • tøj du kan bevæge dig i

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer