Udsat - Træner 1 udd. - Recurvebue i Ringsted 1/3 og 4/4-2020

Hvornår
1. mar kl. 09:00 - 2. maj 2020 kl. 16:00
Hvor
Ringsted Buesport og Biatlon, Haslevvej 11, 4100 Ringsted, Danmark
Hvem
Trænere, 18 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 69 3000

MODUL 2 planlagt til 4. april udskydes. Ny dato udmeldes såsnart det er muligt

-----------------------------------

Bliv en kompetent træner i recurve bueskydning

Med en dygtig træner kan bueskydning udfordre både børn og voksne såvel fysisk som mentalt. På Træner 1-uddannelsen lærer du at strukturere og gennemføre en træning, der fastholder deltagernes interesse. Du lærer også at analysere hele skudfasen, så du kan vejlede og give gode tips til hver enkelt skytte på individuelt plan.

Hvem: 
Uddannelsen henvender sig til personer, der i forvejen har erfaring med undervisning i bueskydning, f.eks. gennemført hjælpetræner-uddannelse, eller til rutinerede skytter, der gerne vil gå trænervejen. 
 
INDHOLD
Trænerroller: 
Du lærer om de forskellige trænerroller – instruktør, coach og mentor. Du lærer at fungere som træner og får redskaber til god kommunikation med dine skytter. 
 
Holdtræning: 
En god træningsplan giver overskud og ro til at fokusere på skytternes udvikling. Du lærer om fordelene ved holdtræning og får redskaber til at indføre holdtræning i din forening. Du lærer desuden, hvordan du kan tilpasse din træning til forskellige aldersgrupper. Du bliver også klogere på fysisk træning og for hvem og hvornår, det er relevant. 
 
Teknisk træning: 
Opbygning af skydestilling samt forberedelse og afvikling af skuddet, herunder:

  • Skydestilling
  • Greb
  • Træk/tryk
  • Ankerpunkt
  • Sigte
  • Slip
  • Åndedræt og balance

Teoretiske og praktiske fif til, hvordan man konkret retter skydestillingen og slippet til.

Der bliver tale om en detaljeret gennemgang af alle momenter med blik for detaljer og masser af tips til træneren.

Bemærk at der er tale om en træner-uddannelse, ikke et personligt teknikforbedrings-kursus.

Underviser: 
Jes Lysgaard, 3D landsholdsskytte, forfatter til flere bøger om bueskydning og mangeårig underviser.

Udstyr: 
Du er velkommen til at medbringe bue, pile og andet udstyr, såfremt der er tale om recurve eller langbue. Eget udstyr er dog ikke nødvendigt, og vi gør opmærksom på, at der ikke er tale om et trimningskursus.

Invitation til udprintning

Jes Lysgaard

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer