Lapua Cup 2021/2022

Hvornår
8. nov 2021 kl. 08:00 - 5. mar 2022 kl. 17:00
Hvor
Forskellige steder, Danmark
Hvem
Udøvere

Nummer
2022 00 76 0300

DGI Skydning inviterer dig og din forening til at deltage i den landsdækkende Lapua-cup holdturnering for geværskytter på 15 meter cal. .22.

OBS - dette er kun en info side. Tilmelding til turneringen sker via mail - se info længere nede. 

.

Nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af turneringen. Detaljerne/reglementet finder du nedenfor i Praktisk info.

 

Turneringen kort:

LAPUA Cup er en holdturnering for hold med 4 skytter baseret på cup-systemet, hvor kun vinderen af en runde går videre til næste runde.

Turneringen er opdelt i 5 regionser, og de 2 første runder skydes på hjemmebane. 3 runde er en regionsfinale, der skydes på neutral bane.

For alle hold der ryger ud af 1. runde, er der en second chance runde, hvor alle taberne fra 1. runde skyder mod hinanden, og vinderen kvalificerer sig direkte til finalen.

Vinderne af de 5 regionsfinalerne går videre til en finale, hvor de sammen med second chance vinderen skyder om store præmier.

Turneringen er støttet af Skyttebutikken samt sponseret af LAPUA med en total præmiepulje på 36.500 stk. patroner.

 

Tidsplan

8. november ’21:  Sidste rettidige tilmelding af foreningshold på mail – se nedenfor

15. november ’21:                             Turneringsplan offentliggøres, og skydningen kan begynde

28. november ’21:                             Sidste rettidige indsendelse af resultater fra 1. runde

2. december ’21:  Resultatet af 1. runde offentliggøres

9. januar ’22:        Sidste rettidige indsendelse af resultater fra 2. runde samt second chance runden

12. januar ’22:      Resultatet af 2. runde/Second chance runde offentliggøres

8. februar ’22:      Regionsfinaler på neutrale baner

5. marts ’22:         Finale i Skallebøllecentret 

Tilmelding

Tilmeld de hold, der skal deltage fra din forening på

dm@dgi.dk - senest den 8. november 2021.

brug tilmeldingsblanket https://mimer.dgi.dk/offentlig/D13A4496-004

Nedenfor finder du lidt om reglerne for turneringen.

Du kan downloade det fulde reglementet her https://mimer.dgi.dk/offentlig/A97FAB46-001

Download en hurtig invitation til opslagstavlen her: https://mimer.dgi.dk/offentlig/ACC605DB-001

 

Holdet

Et hold består af i alt 4 skytter: 
• 1 skytte fra gruppen Børn, 
• 1 skytte fra Voksen Stilling, samt 
• 2 skytter fra grupperne Junior/Voksen Åben/Senior (OBS: 2 klassegrupper skal være repræsenteret).

Kan en forening ikke stille med en skytte fra enten gruppen Børn eller JUN/VÅ/SEN, kan der suppleres med én Voksen Stilling. Der må dog højst deltage 2 Voksen stilling skytter pr. hold.

Foreningen må stille med ligeså mange hold i turneringen, som den ønsker.

Der tilmeldes 4 navngivne skytter for et hold, og der må kun udskiftes én af disse i en given runde, dvs., at der i hver runde skal være mindst 3 af de oprindelige skytter med.

 

Præmierne

Blandt taberne af 1. runde, der gennemfører second chance runden, trækkes der lod om 4 x 1000 patroner.

Blandt taberne af 2. runder (ikke second chance), der ikke går videre til 3. runde, trækkes lod om 3 x 1000 patroner.

Der er præmier til 2. pladsen i regionsfinalerne, nemlig 1.000 patroner.

I finalen er der 8.000 patroner til vinderholdet, 5.000 til nr. 2, 4.000 til nr. 3, 3.000 til nr. 4, 2.500 til nr. 5 og 2.000 til nr. 6.

Alle præmier skal afhentes i Skyttebutikken i Vingsted.

 

Spørgsmål?

Har du spørgsmål angående turneringen, så kan du rette henvendelse til turneringslederen Henrik Noppenau fra Riffeludvalget via e-mail henriknoppenau@icloud.com

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer