Landskamp i riffelskydning: Danmark mod Sverige

Skal du være en af de danske skytter, som skal repræsentere DGI Skydning i en klassiker af en landskamp mod svenskerne?

Kan du forestille dig en bedre skytte-klassiker end en landskamp?

Det danske landshold med skytter fra DGI Skydning mødes med skytter fra Sverige til en landskamp på 50 m én gang årligt. Landskampen går på skift mellem landene.

DGI Skydning udtager 18 skytter fordelt på 4 klasser til at repræsentere Danmark, ved landskampen mod Sverige. 

Sådan bliver du udtaget til landskampen 

Det er DGI Riffeludvalget, der udtager skytterne til landskampen. Det gør de med udgangspunkt i ranglisten

Med i vurdering tages også andre forhold, f.eks. antallet af skydninger og skydninger skudt til stævner/turneringer vægtes højere, end skydninger skudt på hjemmebane. Derfor skal du deltage i så mange stævner både lokalt og landsdækkende som muligt - og ramme plet så mange gange du kan!

Kravet er minimum otte resultater på 50 m i indeværende sæson til og med uge 26.

Nordisk Ungdomslandskamp 50m riffel:

Afholdelse
Konkurrencen afholdes èn gang årligt og på skift mellem de nordiske lande, der ønsker at deltage.

Deltagelse
Ungdomslandsholdet består af 6 stillingsskytter fra hver nation, skytterne må i konkurrenceåret ikke være fyldt mere end 25 år.


Nordisk Seniorlandskamp 50m riffel:

Afholdelse
Konkurrence afholdes èn gang årligt og på skift mellem de nordiske lande der ønsker at deltage.

Deltagelse
Seniorlandsholdet består af 12 skytter fra hver nation, 6 stillings skytter (26 år eller derover), 3 liggende skytter (Åben, 21 år eller derover) og 3 seniorskytter (liggende uden anlæg).

 


Program 

Landskampen bliver afviklet over en forlænget weekend i august.

LØRDAG: Individuelle konkurrencer. Afsluttes med en finaleskydning.

SØNDAG: Holdkonkurrence.