Store Skydedag: Din vej til landsholdet i riffelskydning
Ram din drøm i hjertet og kæmp om pladserne til landshold, præmievåben og patroner ved den årlige landsdækkende konkurrence.
Du skal med til Store Skydedag, hvis du vil kvalificere dig til præmievåben-finalen på 50 og 200 meter.
Store Skydedag byder på flere landsdækkende konkurrencer og bliver afviklet på forskellige baner i hele landet.
I 2022 bliver Store Skydedag afviklet 4. juni!
Skyd løs om pladserne til disse hold:
- 50m Junior: I 2022 bliver der en udtagelsesskydning for 50m Junior, hvoraf de 24 bedste inviteres til en finale i Vingsted til DM Voksen. Her er der et gavekort på 8000 kroner til vinderen.
- 200m liggende: I 2022 bliver der en udtagelsesskydning på Store Skydedag for 200m Junior/Åben, hvoraf de 24 bedste inviteres til en finale i Vingsted til DM Voksen. Du kan deltage, hvis du er født i perioden 1997 eller senere.
- 50m Ungdom: 24 pladser i finalen om Præmievåben på 50m ved en finale i Vingsted under DM ungdom. Der udsættes 2 våben, ét i rækken Åben og ét i rækken Stilling. Du kan deltage, hvis du er født i perioden 1997 eller senere for Stilling, og 1997-2004 for Åben gældende for konkurrencen i 2022.
- 200m Ungdom: 14 pladser i finalen om Præmievåben på 200m ved en finale i Vingsted under DM ungdom. Der udsættes 1 våben i rækken Stilling. Du kan deltage, hvis du er født i perioden 1997 eller senere for Stilling gældende for konkurrencen i 2022.
Sådan deltager du til Store Skydedag:
- Præmievåben:
Mød op på dagen ved et af finalestederne, ved tilmelding siger du at du skal deltage i præmievåben udtagelsen, så sørger arrangøren for at dit resultat bliver sendt videre. - Åben- og Junior-finalerne:
Mød op på et af finalestederne og sig ved tilmeldingen, at du skyder til junior- og åben- finalerne.
Her kan du skyde til Store Skydedag
1 |
Næstrup Skyttecenter |
Næstrupvej 32A, 7700 Thisted |
|
3 |
Ulfborg Skyttecenter, DGI Vestjylland |
Torstedvej 1, 6990 Ulfborg |
|
6 |
Viborg Skytteforening |
Finderupvej 50, 8800 Viborg |
|
11 |
Ribe Skyttekreds |
Skydebanevej 3A, 6760 Ribe |
|
17 |
Kirke Hyllinge Skytteforening |
Elverdamsvej 340, 4070 Kr. Hyllinge |
|
18 |
Hanebjerg skyttecenter |
Hanebjergvej 6, 3400 Hillerød |
|
Møn Skyttecenter |
Skydebanevej 8, 4780 Stege |
||
25 |
Bornholms Skyttecenter |
Bygaden 33/35 3720 Åkirkeby |
Hvad så med Bisley?
Ja, du har ret. Store Skydedag plejer også være udtagelsesskydning til junior- og åbenklasse-landsholdet til konkurrencerne mod England og rejsen til Bisley.
Men det engelske skydeforbund har - ligesom resten af Englang - været hårdt ramt af corona-nedlukningen i landet og er ikke kommet op i gear endnu. Derfor er konkurrencen aflyst i 2022.
Til gengæld har DGI Skydning lavet Store Skydedag som udtagelsesskydning til en finale-skydning i Vingsted i forbindelse med DM-voksen, hvor der kommer gavekort på højkant.