DGI Skydning: Kurser

Vil du være en bedre skytte? Tag på kursus og vælg mellem tilbud for juniorer, unge og voksne.

Du kan altid blive en millimeter bedre på skydeskiven, et åndedræt mere rolig eller et tak hurtigere i din teknik. Så hvorfor ikke tage på kursus med DGI Skydning og blive en bedre skytte? 

DGI Skydning tilbyder kurser i det meste af Danmark.

Vælg mellem forskellige spotkurser og lær for eksempel om, hvordan du kan skabe et bedre træningsmiljø, eller hvordan du kan optimere foreningens bestyrelsesarbejde.

For foreningens unge skytter afholder vi også kurser. 

For skytter i alderen 13-15 år afholder vi i efterårsferien vores Forberedende Juniorskyttekursus, hvor du kan lære de nye juniorskydestillinger at kende sammen med en masse andre unge skytter.

For skytter i alderen 15-17 år holder vi hver sommer et Juniorskyttekursus, der samler juniorskytter fra hele landet. På dette kursus bliver der udover en masse skydetræning med engagerede trænere, også lagt stor vægt på at opbygge et socialt fællesskab, og du får også en hjælpetræneruddannelse, så du kan komme hjem og give en hånd med i foreningen.

For skytter fra 17 år og op afholder vi et Ungskyttekursus. Her får du mulighed for at gå meget mere i dybden med din skydning. Du lærer at arbejde med dine skydestillinger og skydeteknik og får redskaber indenfor bl.a. træningsplanlægning, mentaltræning, hvordan man kan afholde arrangementer og meget mere.

Er du over 18 år - og har du et ønske om at fremstille ammunition til eget forbrug på skydningerne? Så kræver det et godkendt kursus på landsplan. Læs mere om Genopladningskursus.

Har du en drøm om at blive træner? så tjek vores Hjælpetræneruddannelse og Træneruddannelse.

Scroll ned og se alle vores aktuelle tilbud på kurser!