Præmievåben: Vind din egen pistol!

Er du ungskytte eller børneskytte? Så kan du vinde din egen luftpistol eller cal. .22 pistol ved Præmievåben.

Kunne det ikke være fedt at vinde eget våben? Så har du muligheden nu!

DGI Skydning sætter våben på højkant ved finalen i turneringen Præmievåben. 

Præmievåben for børneskytter

Som børneskytte kan du vinde en luftpistol til din forening, hvor det er dig, der har brugsretten til den.

Det første step på vejen er, at du bliver udtaget til at deltage i finalen Præmievåben. Det bliver du, hvis du er blandt de 24 bedste skytter på ranglisten. Du skal have minimum to resultater fra stævner i indeværende sæson inden den 1. marts. 

Finalen foregår til DM Pistol på 15 meter i Vingsted i marts.

Tilmeld dig aktuelle stævner nu - og hent point til ranglisten! 

Præmievåben for ungskytter

Er du ung skytte? Så kan du vinde en cal. .22 pistol. Konkurrencen køre skiftevis på 15 meter, 25 meter og pistol terræn fra år til år.

15 meter:
For at komme til at skyde om pistolen, skal du deltage i en udtagelsesskydning bestående af to serier. De 24 bedste ungskytter inviteres til en finale, som bliver skudt efter et Cup-system over tre omgange.

Skytter øst for Storebælt
Skal deltage i Ø-stævnet

Skytter vest for Storebælt
Skal deltage i Jyllandsstævnet

Du skal blot møde op og deltage i stævnet, så kommer du automatisk i betragtning til finalen. Du får direkte besked fra DGI Skydning, hvis du har kvalificeret dig til finalen - og kampen om din egen pistol. 

Finalen er i marts.

25 meter:
De 24 bedste fra ranglisten pr. 20. august blive inviteret til at deltage i finalen i denne disciplin. 

Hvis du kvalificerer dig, får du automatisk besked fra DGI Skydning.

Finalen er i september. 

Præmievåben 2017

Deltagerne udtages fra rangliste nr. 110, hvor de 24 bedst placerede samt 5 reserver udtages.

Følgende kriterier er gældende:

Præmievåben

Disciplin: Standardpistol, 25m
Klasse: Ung - 1 H
Periode frem til:15-08-2017
Antal resultater for at komme i betragtning: 2

Der udsættes kun et våben såfremt der i indledende runde har deltaget mindst 20 skytter.

Til selve præmievåben finalen skal der være tilmeldt 10 skytter eller flere, da der kun udsættes et våben, såfremt der er tilmeldt 10 skytter eller flere til finalen.

Er der tilmeldt færre end 10 skytter til finalen udsættes i stedet gavekort.

Se Skyttebogen side 247

Terræn:
Du skal have minimum to resultater fra stævner i indeværende sæson inden DM i Pistolterræn. Har du det? Så skal du blot tilmelde dig DM Pistolterræn for at deltage automatisk i konkurrencen.

De to bedste resultater fra ranglisten i indeværende sæson, samt resultatet fra DM terræn tæller til konkurrencen om præmievåbnet.

Tjek årets stævner fra 1. april til 20. august og sæt i gang med at kvalificere dig!