Præmievåben: Vind din egen riffel

Vil du vinde din egen Anschütz salonriffel eller Sauer 6,5? Som ungskytte kan du vinde et våben på enten 15, 50 eller 200 meter.

Træt af at dyste om æren og endnu et diplom til væggen? Og kunne du godt tænke dig at få din egen riffel? Så har du tre muligheder for at vinde en af slagsen ved turneringen Præmievåben, der er arrangeret af DGI Skydning. Du kan deltage hvis du er født i perioden 1994-2001 gældende for konkurrencen i 2019.

Vind Anschütz luftriffel på 15 meter

På 15 meter har du mulighed for at vinde en Anschütz luftriffel. For at komme til at skyde om riflen, skal du deltage i en udtagelsesskydning bestående af to serier. De 24 bedste skytter inviteres til en finale som skydes efter et Cup-system over tre omgange.

Skytter øst for Storebælt
Kvalificerer sig ved Ø-stævnet

Skytter vest for Storebælt
Kvalificerer sig ved Jyllandsstævnet

Du skal blot møde op og deltage i stævnet, så kommer du automatisk i betragtning til finalen. Du får direkte besked fra DGI Skydning, hvis du bliver kvalificeret. 

Finalen bliver skudt i marts.

Vind Anschütz salonriffel på 50 meter

På 50 meter har du mulighed for at vinde en Anschüz salonriffel. For at komme til at skyde om riflen, skal du deltage i en udtagelsesskydning bestående af to serier. De 24 bedste skytter bliver inviteret til en finale. Der bliver skudt efter et Cup-system over tre omgange.

For at komme med skal du deltage ved skydestævnet Store Skydedag, hvor du har mulighed for at blive udtaget. 

Du får direkte besked fra DGI Skydning, hvis du kvalificerer dig til finalen. 

Finalen bliver skudt i forbindelse med DM Ungdom i september. 

Vind Sauer 6,5 på 200 meter

På 200 meter har du mulighed for at vinde en Sauer 6,5.

Der bliver udtaget 24 skytter til finalen efter følgende princip: 

  1. 14 skytter på 200 meter med to skydninger ved Store Skydedag.

  2. 5 bedste skytter fra Geværterræn-ranglisten pr. 1. juli.

  3. 5 bedste skytter fra 300m-ranglisten pr. 1. juli.

Finalen bliver holdt i forbindelse med DM Ungdom i september. Finalen bliver skudt efter et Cup-system over tre omgange. Skytter der kvalificere sig til finalen får direkte besked fra DGI Skydning.