Mixholdsturnering

Nu kan du dyste i en mixholdsturnering sammen med dine venner fra klubben. Turneringen afvikles med cal. 22, og holdet kan bestå af fire skytter fra tre klasser.

DGI Skydning afvikler en landsdækkende mixholdsturnering på pistol for vintersæsonen 2020/2021.

Skydningen afvikles med cal. 22, og der skydes over fem omgange på hjemmebane. De tre bedste resultater tæller i den samlede stilling.

Klasser:

Skytter fra BK, FRI, Jun, 1H og 2H. kan deltage.

Runder:

Der skydes over fem runder startende i oktober, november, december, januar og februar. Derefter bliver finalen afviklet under 15m DM i Vingsted i 2021.

Holdregler:

Et mix hold SKAL bestå af 3 skytter. Holdet kan valgfri bestå af skytter fra BK, FRI, Jun, 1H og 2H. Min. to klassegrupper skal være repræsenteret på holdet.

Skytterne SKAL være navngivet, incl. skyttenummer. Hvis der er frafald på 1 skytte, er det tilladt at skifte skytten ud, frem til SIDSTE rundes resultat inden DM. Sidste rundes hold er det hold, som deltager til DM, hvis holdet bliver udtaget. Hvis man IKKE kan stille sidste hold til DM, uden udskiftning af skytte, BORTFALDER retten til at deltage i finalen med holdet.

En forening kan stille med ubegrænset antal hold efter de gældende regler.

Skiver:

Foreningen skal selv lægge skiver til. Alle skiver, som benyttes, skal have fortrykte numre på og skal være i en fortløbende serie. Skiverne skal gemmes, og efter hver runde kan der indkaldes et antal skiver til kontrol. Hold, som bliver udtrukket til kontrol og hvor skiverne ikke er fortløbende, er resultatet ikke gældende.

Foreninger med elektronisk markering skal gemme en udskrift af skydningen, der er underskrevet af både skytte og skydeleder, og hvoraf datoen tydeligt fremgår. Hvis der printes et udskrift af skydningen, kan denne gemmes som dokumentation, med samme underskrift på.

Finalen:

I finalen starter alle fra 0. Finalen afvikles ud fra resultatet fra hovedskydningen under 15m DM. Det resultat som skydes til DM tæller dermed som finaleserien til mixholdet.

Resultater fra runderne:

Alle fem resultater fra de indledende runder sendes til denne mail: Mixhold@outlook.dk

Resultatet på mailen skal være os i hænde senest den 20. i hver måned, startende den 20. oktober 2020. Hvis IKKE, så medregnes denne omgangs resultat ikke i den samlede stilling. Når en oversigt af de endelige resultater er klar, ved vi hvilke hold, der kan deltage i finalen. Dette vil blive meldt ud via invitation og digitale medier.

Præmier:

Der vil være medaljer til nummer første, anden og tredjepladsen samt patron-præmier.

Økonomi:

Det er intet indskud for deltagelse i turneringen, men foreningen/skytterne skal selv dække udgifter til skiver, patroner og evt. forsendelse af skiver til kontrol.