FOKUS-projektet er indstillet til en idrætspris

DGI giver projekt for børn og unge chancen for at vinde 100.000 kroner for Kulturministeriets Idrætspris 2015.

De mange børn og unge med særlige udfordringer som ADHD har fået DGI til at indstille FOKUS-projekt til en idrætspris Foto: Palle Skov

Kald det et fyrtårnsprojekt. I hvert fald har DGI Skydnings knap fire-årige FOKUS-projekt haft stor betydning for de børn og unge med særlige udfordringer som ADHD, der har prøvet skydetræning i en forening.

Efter endt projektperiode har DGI indstillet projektet til årets Kulturministeriets Idrætspris på 100.000 kroner som en af tre indstillinger.

Prisen overrækkes den 1. december.

Fine kvaliteter

FOKUS-projektet har vist, at skydning er en af de idrætter, der egner sig til at rumme børn og unge med særlige udfordringer som ADHD og lignende udfordringer.

DGI skriver i sin indstilling, at det – ud over de sportslige sucesser – de deltagende børn også får styrket deres trivsel og deres selvværd ved at gå til skydning.

En evaluering viser samtidig, at børnene og de unge oplever, at de kan indgå i et fællesskab med andre jævnaldrende. På den måde oplever de, at de kan blive en del af foreningslivet på lige fod med andre.

Næste fase for FOKUS

FOKUS-projektet er afrundet efter tre-et-halvt års arbejde i 20 kommuner, men det er ikke afsluttet.

Arbejdet fortsætter som en indsats under DGI inklusion, hvor det understøttes af en projektleder (Merete Søberg) og to projektmedarbejdere (Allan Melby og Kathrine Felland) frem til 2018.

Fra 2018 er målet at FOKUS-indsatsen er forankret i DGI landsdelsforeningerne til fortsat driftsarbejde i skytteforeningerne.

Læs flere artikler 

Læs om projektet

Læs en evaluering af projektet 

Læs artikler fra afslutningskonferencen

Projektlederen Annegrete Månsson fortsætter desuden sit arbejde med området som Ph.D.-studerende på Syddansk Universitet.