Ny start for LAPUA Cup

Tilmelding til turnering for foreningshold er åbnet.

Mix foreningshold kan tilmelde sig LAPUA Cup frem til 25. oktober Foto: DGI Skydning

15 meter sæsonen står for døren og riffeludvalget i DGI Skydning tilbyder igen landets skytteklubber LAPUA Cup, en turnering for mix foreningshold. 

Der skydes om 36.500 stk. Lapua ammunition i præmier og så er der mulighed for at vinde et fabriksbesøg på LAPUA ammunitionsfabrikken i Tyskland.

Turneringen kan være med til at skabe fællesskab og sammenhold i foreningen på tværs af aldersgrupperne i foreningen. Holdet skal nemlig bestå af skytter fra forskellige klassegrupper.

Turneringen kan også være for de foreninger, som kan have svært ved at samle 4-mands hold i de ordinære klasser, som dyster om at komme til DM i landsdelsturneringen.

Tilmeldingen er startet og slutter den 25. oktober.

Find invitation til deltagelse i Lapua Cup her.