PAC besøger alle skytteforeninger, der har foreningsvåben

Fra 2023 vil Politiets Administrative Center (PAC) besøge alle skytteforeninger, når de søger om fornyelse af deres SKV1-tilladelse til at have foreningsvåben, hvilket skal ske hvert femte år. Derudover vil alle nyoprettede skytteforeninger som søger om tilladelse til at have foreningsvåben også få besøg.

PAC vil tjekke våbenopbevaringen som led i om foreningen får SKV 1-godkendelse og undersøge, hvordan våbenopbevaringen er. Det vil for nogle skytteforeninger nok betyde, at der vil blive krav om alarmsystem eller om et bedre alarmanlæg, som bliver koblet op til én af Rigspolitiets godkendte kontrolcentraler.

Der er en bestemmelse i Våbenbekendtgørelsen, som bestemmer, at foreninger med højest 25 våben, hvoraf højest 10 er pistoler, i udgangspunktet har været fritaget for at have alarmsystem. Men politiet (PAC) har adgang til at stille strengere krav, hvis de konkrete forhold taler for det. Og det er tilsyneladende den mulighed, som PAC fremover vil gøre mere brug af ud fra et skøn i forhold til beliggenhed, synlighed og en række andre parametre. Altså, at flere foreninger nok bliver mødt med et krav om at have alarm, mens andre foreninger skal have forbedret den alarmsikring, de allerede har.

DGI´s jurist Steen F Andersen vil holde øje med, hvordan PAC stiller krav om alarmsystemer, når de kommer ud på besøg.

”Jeg vil opfordre foreningerne til at være åbne, men kritiske overfor de krav, PAC måtte stille, når de kommer ud. Og virker kravene for voldsomme, kan foreningerne kontakte DGI Skydning og Skydebaneforeningen Danmark, så vi kan vende, om kravet er realistisk, eller om det er grundlag for at udfordre det ved PAC,” siger Steen F. Andersen.

Flere foreninger kan forvente udgifter til nyt alarmsystem

Der findes ikke en præcis oversigt over, hvordan alarmsystemerne er på samtlige skydeanlæg i Danmark. Men ifølge skydebanerådgiver Mikkel Møller Mortensen har Skydebaneforeningen Danmark i 2014 lavet en gennemgang af alle indendørs baner. Her viste det sig, at ud af 437 skydebaner havde 122 ikke en alarm, der var koblet til en døgnbemandet central. Det svarer til at ca. ¼ af skydebanerne ikke har et alarmsystem. Der findes ikke et lige så detaljeret overblik over de udendørs anlæg. Men hvis procentsatsen er det samme, svarer det til at ca. 70 af landets 250 udendørs skydeanlæg ikke har sådan et alarmsystem.

Skydebaneforeningen Danmark har ikke indtryk af, at der er sket store ændringer siden 2014.

Omkostninger til opsætning og drift af alarmanlæg:

Ifølge Mikkel Møller Mortensen koster et alarmsystem som kan kobles til politiets døgnbemandede centraler typisk 20-40.000 kr. i indkøb og opsætning. Dertil kommer et årligt abonnement på 3-5.000 kr. for tilkobling til bemandet alarmcentral, samt et årligt service/vedligeholdelsesbesøg til ca. kr. 1500.

På landsplan kan det altså komme til at koste i omegnen af 4-8 mio. kr. at opsætte alarmanlæg samt 1-1,2 mio. kr. i årlige omkostninger. Omkostningerne vil i væsentlig grad komme til at lande ved de små skytteforeninger, som har haft så få våben, at der ikke hidtil har været krav om alarm. De foreninger har typisk ikke ret mange medlemmer til at fordele de stigende omkostninger til.

Samarbejdet med det lokale politi ændres ikke

Hidtil har al samarbejde mellem skytteforeninger og politiet gået til det lokale politi. Det vil fortsat være det lokale politi, der skal godkende skydebanen og de områder, hvor foreningerne har samarbejdet med det lokale politi vil ikke være ændret fremover. Det er kun de her ekstra besøg fra PAC i forhold til våbenopbevaringen for foreninger med foreningsvåben (eller privatejede våben, der opbevares i foreningen), der bliver ændret på.