Bueskydning: Sådan er første gang med bue og pil

Du kan få brug for hård hud på fingrene og god tålmodighed, når du skyder med bue og pil. Det mærkede debutanten Oline, da hun prøvede bueskydning i Knabstrup Idrætsforening.

Jeg samler en pil op fra koggeret og sætter den fast på buestrengen. Jeg hæver buen op og trækker strengen tilbage, helt tæt på mit ansigt. Samtidig sørger jeg for, at jeg står med siden til skydeskiven, der står ca. fem meter fra mig.

Jeg prøver at sigte. Retter ryggen, drejer håndleddet, sørger for, at jeg har tre fingre på strengen. Jeg slipper. Pilen flyver afsted og rammer ikke engang skiven, jeg sigter efter.

Bueskydning kan virke som en idræt taget ud af en Robin Hood-film, du har set som lille. Knap så actionpræget er det dog i den virkelige verden. Personligt havde jeg aldrig skudt med bue og pil før jeg prøvede det i Knabstrup Idrætsforening. Derfor kom det også bag på mig, hvor meget teknik du egentlig skal lære, inden du skyder første pil.

Bueskydning er fyldt med teknik

Der er ikke andet for end at prøve at skyde igen. Min instruktør roser mig for at have en god retning, når jeg skyder. Jeg gennemgår det hele én gang til. Denne gang sidder pilen næsten i midten af skiven. Jeg smiler. Nu er den der! Jeg har knækket koden.

For at knække koden er der en masse, du skal huske, inden du skyder. Pilen skal sættes ordentligt på strengen. Håndleddet skal bøjes rigtigt. Albuen skal væk fra strengen. Strengen skal helt tilbage til ansigtet. Ryggen skal rettes. Du skal stå med siden til skydeskiven. Listen fortsætter, indtil du til sidst kan affyre pilen.

Jeg glemte da også mindst tre af tingene, de første gange jeg skød. Men efter et par skud ramte jeg i midten af skydeskiven. Det føltes som en kæmpe sejr, hver gang pilen kom en smule tættere på centrum, og heldigvis kunne jeg se fremskridt, for hver gang jeg slap strengen.

Mere styrke, mindre sved

Skal du have sved på panden, er det ikke bueskydning, du skal kaste dig ud i. men jeg lover dig, at din ryg og dine arme får lov at arbejde. Jeg kunne i hvert fald mærke det dagen efter i skuldrene og rygmusklerne.

Jeg blev hurtigt opslugt af at ramme mere præcist, og jeg kunne virkelig mærke, at jeg var i konkurrence med mit eget bedste skud

Oline Erfurth Eskebjerg, journalistpraktikant

Desuden er det en fordel at have hård hud på fingrene, på den hånd du skyder med. Du får brug for det. En uge efter træningen var jeg begyndt at få følelsen tilbage i min højre langfinger. Ellers havde den haft en sovende fornemmelse fra jeg forlod træningen, fuldstændig som når du lærer at spille guitar. 

Mens træningen stod på, var det ikke noget jeg mærkede helt så meget til – kun i pauserne mellem skuddene. Jeg blev hurtigt opslugt af at ramme mere præcist, og jeg kunne virkelig mærke, at jeg var i konkurrence med mit eget bedste skud.

Træning med hyggeligt samvær

Ligesom med alle våben, var der sikkerhedsregler under træningen. Det betød også, at når jeg brugte længere tid end de andre bueskytter på at tømme mit pilekogger, så måtte de vente længere på at hente deres pile ind igen. Heldigvis var der ingen sure miner.

Der var en rigtig hyggelig stemning i hallen, og træningen var meget stille og rolig. Der var rig mulighed for at tale med holdkammeraterne, og jeg fik en fornemmelse af, at folk kendte hinanden rigtig godt, og at de sagtens kunne få plads til flere i fællesskabet.

Jeg kunne snildt finde på at prøve bueskydning igen. Måske når jeg får lidt mere hård hud på fingrene. Der er rig mulighed for at finde en bue, der passer dine personlige behov, så der er en indgang for alle til bueskydningen.