SKV er ved at lægge sidste hånd på et nyt SKV-program

Inden længe er SKV klar med et nyt registreringsprogram, og med det følger nogle forandringer, man som formand skal være opmærksom på.

Et nyt SKV-program er på vej, og det medfører blandt andet, at der vil være up-front betaling. Foto: Jens Hasse

Det betyder samtidig, at SKV-kontoret i Brøndby og Vingsted er lukket fra fredag den 18/1 til fredag den 25/1 – begge dage inkl.

Læs også: FAQ om det nye SKV-program

De forandringer du som formand vil opleve er:

  • At der i det nye SKV-program vil være up-front betaling. Det betyder, at når SKV har modtaget en SKV-blanket, vil der efterfølgende blive sendt et betalingslink via mail til formanden – dette link vil være gyldigt i 14 dage. Først når der er betalt, vil der ske behandling i SKV. Efter de 14 dage bliver ansøgningen annulleret, og I skal starte forfra.

Bemærk, at det bliver sendt som no-reply mail, hvilket betyder, at mailen ikke kan besvares.

  • At hvis der er fejl og/eller mangler i ansøgningen, returneres den til formanden. Modtages en ny og korrekt udfyldt ansøgning ikke inden 8 dage, annulleres behandlingen. Indbetalingen refunderes ikke, så ønskes der behandling af en annulleret SKV, starter processen forfra, og der sendes et nyt betalingslink, når ansøgningen er modtaget på ny.
  • At alle SKV-blanketter skal udfyldes på computer (underskrifter skal skrives i hånden, og vi opfordrer til, at formandens CPR-nr. påføres som det sidste, også i hånden (pga. persondatareglerne)). Herefter scannes ansøgningen til pdf-fil og sendes pr. mail. Hvis blanketterne ikke er udfyldt på computer, bliver de afvist, og behandlingen skal starte forfra.
  • At slettebreve, der ikke udløser et legitimationskort, fremover vil blive sendt til foreningen på mail.

Husk at oplysningsskemaet altid skal vedlægges, når der søges om SKV2 til pistol/revolver, hvis (1) våbnet er større end kaliber 32, hvis (2) våbnet er kaliber 32, og det er skyttens 3. våben i kaliber 32 og derover, eller hvis (3) våbnet er 3. våben i gruppen 22/4,5 mm.

Læs også: Mens vi venter: Mere info om det nye SKV-program

SKV ser frem til, at det nye program sættes i søen, og vi håber på jeres forståelse for, at der i opstartsfasen kan være længere ekspeditionstid. 

På forhånd tak

Med venlig hilsen
Skytteforeningernes Våbenregistrering