Lav det fede O-løb og se hvem der først fanger alle spøgelserne
Brug SpecTrek til opvarmning eller et som sjovt lille indslag i idrætstimen. Lad eleverne starte på samme tid, og se hvem der først bliver færdig med at fange spøgelserne. Når spillet startes placeres spøgelserne tilfældigt i området. Eleverne orienterer sig via kort på telefonen om, hvor spøgelserne befinder sig. Når de står på det rigtige sted skal spøgelserne fanges.
Variationsmuligheder:
Sæt eleverne sammen i grupper af fire med en smartphone pr. hold. Nu gælder det om at samarbejde. Kun én person må løbe ud ad gangen, men de må gerne hjælpe hinanden med retningen ved at se på kortet sammen. De andre laver elever kan samle point til holdet ved at lave fx styrkeøvelser eller løbe omgange imens.
Eleverne arbejder sammen to og to, men har hver sin telefon. Eleverne SKAL altid løbe sammen med sin makker (bind dem evt. sammen eller lad dem holde i et elastik, hulahopring el lign, for at styrke samarbejdet). Nu skal eleverne samarbejde om at fange spøgelserne på begge telefoner før modstanderholdet. Eleverne skal derfor sammenligne hinandens kort, for at finde den mest effektive rute til hurtigst at fange spøgelserne