Frederiksværk Stålmand

Deltag i Frederiksværk Stålmand søndag den 1. september 2019

Har du, hvad der skal til for at blive Stålmand af stålets by? Test formen i havnebassinet på Frederiksværk Havn og på den flade rute i og omkring Frederiksværk by, i skoven og ude på landet. Starten går på havnen i Frederiksværk og målområdet er placeret i centrum af Frederiksværk by, hvor vi skruer op for triatlonfesten. 

Hvor lang er ruten? 

1,9 km svømning - 89 km cykling – 20,5 km løb (med forbehold for små justeringer) 

Distancen er inden for afvigelsesgrænsen på 1% og kan derfor kategoriseres som en halv ironman (en officiel mellemdistance). 

Hvem kan deltage? 

Alle fra 16 år (letøvede og øvede) 

Er du under 16 år, kræver det dispensation og godkendelse fra en forælder. Send en mail til lise.steenberg.pedersen@dgi.dk, hvis du ønsker at søge dispensation. 

Hvad koster det? 

1.075 kroner + T-shirt 125 kroner (valgfri) 

Eftertilmelding 1.275 kroner (køb af T-shirt ikke mulig)  

I prisen indgår: 

  • en tidtagningschip til alle tre discipliner 
  • en badehætte til svømmestarten 
  • et startnummer til løberuten og labels til racebags, cykel og hjelm 
  • en flot, specialfremstillet medalje og mulighed for at vinde en unik Stålmand statuette 
  • væske og forplejning i depoter på løbe- og cykelruten 
  • adgang til en overdådig buffet, når du er kommet i mål 

 Efter den 1. august 2019 er der ikke længere mulighed for køb af T-shirt. Online tilmeldingen er åben frem til den 18. august 2019 kl. 23.59.  

Hvornår er det? 

Distancen skydes i gang søndag den 1. september 2019 på Frederiksværks Havn.  

Afmeldingspolitik  

Jævnfør DGI’s afbestillingsregler er det ikke muligt at få sit startnummer refunderet, når først købet er gennemført, medmindre du kan fremvise en lægeerklæring. Du kan ændre navn og distance frem til d. 1. august 2019. Send en mail til DGI Tidtagning på: tom.nicolaisen@dgi.dk med dit navn, startnummer og ønsker til ændringer.