Ocean Rescue Camp - Skagen - uge 29

Hvornår
15. jul kl. 09:30 - 19. jul 2019 kl. 12:30
Hvor
Strandpromenaden v. Sønderstranden, Øster strandvej, 9990 Skagen, Danmark
Hvem
Alle fra 7 - 15 år.

Nummer
2019 01 75 6002

Ocean Rescue Camp - uge 29 - med Skagen Svømmeklub

Ocean Rescue Camp er en camp for vandglade børn og unge i alderen 7-15 år, hvor læring, underholdning og konkurrencer er omdrejningspuntet. Dit barn bliver budt på udfordrende og sjov træning med udgangspunkt i de færdigheder som kystlivredderen skal beherske. Når campen er afsluttet har dit barn kendskab til livreddende førstehjælp og selvhjælp, men campen byder også på aktiviteter som dykning, beach flag race, og mange andre spændende strand- og havaktiviteter! Der vil være udstyr som rescue boards, boogie boards, torpedoer, dykkermasker, svømmefødder, hjertestarter, dukker og førstehjælps-udstyr i brug hele ugen!

Campen afholdes af Ocean Rescue Camp-uddannede instruktører fra Skagen Svømmeklub og professionelt uddannede åbent-vand-livreddere fra Aalborg Kommunes Livreddertjeneste (AKK), for at give dit barn en sikker og autentisk oplevelse. Campens deltagere niveau- og aldersinddeles efter Ocean Rescue Camp Basic- og advanced.

Deltagerne får:

  • Våddragt (tjek størrelse!)
  • Frugt, vand og snacks i løbet af campen
  • Masser af lærerige og sjove oplevelser på stranden, 3 timer dagligt
  • Ocean Rescue Camp bevis (diplom)
  • Socialt samvær og masser af ACTION!

 
Mødetid og sted:

Daglig indtjekning og afhentning ved Sønderstranden, Strandpromenaden v. Øster Strandvej.

Tidspunkt: 09:30 til 12:30

Kontaktperson ved indtjekning: Oplyses senere (Skagen Svømmeklub).

OBS: Ved dårligt vejr, er der stadig indtjekning på stranden – men herefter fortsætter aktiviteterne andetsteds!

 
Du skal selv medbringe:

  • Håndklæder
  • Skiftetøj og t-shirt
  • Bade- og fritidssko
  • Madpakke
  • Opfordring til forældre: Har i lyst til at give kako, kage eller lignende modtages det gerne :)

For yderligere oplysninger:

 
Kontakt Skagen Svømmeklub: Marianne Axelsen, mail marianne@skagensvoemmklub.dk telfon 3031 2619

Konsulent, svømning, DGI Nordjylland, Johan Lisberg – tlf. 4042 8681. Mail: johan.lisberg.jensen@dgi.dk

Line Jørgensen Bruun, Maja Jørgensen Bruun

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer