Ocean Rescue Camp Advanced - Glyngøre Vandpark

Hvornår
3. aug kl. 13:30 - 4. aug 2019 kl. 17:30
Hvor
Glyngøre Vandpark, Danmark
Hvem
Alle fra 8 - 18 år.
Letøvede, Øvede

Nummer
2019 06 75 6003

Velkommen til Ocean Rescue Camp - Advanced 
 
Ocean Rescue Camp - Advanced - er en camp for vandglade børn og unge i alderen 8-18 år. Her bliver de budt på udfordrende og sjov træning med udgangspunkt i de færdigheder, som kystlivredderen skal beherske. 
 
Når Campen er afsluttet, har deltageren godt kendskab til livreddende førstehjælp og selvhjælp, men Campen byder også på aktiviteter som dykning, beach-flag race, og mange andre spændende strand- og havaktiviteter! Kystlivredningsudstyr som rescue boards, boogie boards, torpedoer, dykkermasker, svømmefødder, hjertestartertrænere, dukker og førstehjælps-udstyr vil være i brug hele weekenden! 
 
Campen afholdes af Ocean Rescue Camp-uddannede instruktører og professionelle, uddannede kystlivreddere for at give dit barn en sikker og autentisk oplevelse. 
 
Vi tager udgangspunkt i det, du kan fra start med målsætningen om, at du igennem kystlivreddertræning bliver klædt på til at begå dig fornuftig på stranden og i havet.

ORC Advanced er holdet for letøvede og øvede og indeholder bl.a.

1. Fysisk træning af øvede aspiranter

2. Brug af kystlivredderudstyr

3. Afprøvning af teorien omkring hestehuller, strøm og fralandsvind, under sikre forhold.

4. Førstehjælp alene og med udstyr.

Hvem deltager på ORC Advanced?

For dig der enten tidligere har deltaget på ORC Basic eller som er habil svømmer dvs. du kan svømme over 500 m. i bassin.

 

Begge dage fra kl. 13.30 - 17.30

Mødested: 
Glyngøre Vandpark, Museumsvej, 7870 Roslev

Kontaktperson på campen:

Claus Musgaard, tlf. 20587142, mail clamus@fiberpost.dk 
 
Du skal selv medbringe:

  • Håndklæde

  • Badetøj

  • Skiftetøj, t-shirt og varm trøje/jakke

  • Bade- og fritidssko

  • Drikkedunk

  • Eftermiddagsmadpakke

  • Svømmebriller

 
Fotografering på camp´en 
Billeder taget ved Ocean Rescue Camp´en kan blive brugt i markedsføring af DGI’s kurser, stævner, arrangementer og events, i uddannelsesmateriale som DGI producerer og på DGI’s forskellige medieplatforme, som dgi.dk og Facebook. Billederne/filmen kan endvidere blive brugt i forbindelse med markedsføring af projekter, kampagner, events og uddannelsesmateriale, hvor DGI har indgået samarbejde med andre organisationer og virksomheder. DGI må ikke give billederne/filmen videre til 3. part. Hvis du ikke ønsker dette, kontakt da kontoret senest 3.7.2019 via e-mail: jane.noergaard@dgi.dk

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer