Juniorlederuddannelse 14-17 år

Hvornår
28. sep kl. 08:00 - 10. nov 2019 kl. 14:30
Hvor
Lystrup Idrætscenter, Lystrup Centervej 102, 8520 Lystrup, Danmark
Hvem
Trænere fra 14 - 17 år.
Letøvede, Øvede

Nummer
2019 09 75 3002

Bliv klogere på dig selv og styrk dine kompetencer

Har du lyst til blive klogere på dig selv og udvikle dine personlige og svømmefaglige kompetencer? På juniorleder-uddannelsen sætter vi spot på, hvordan du kan blive en endnu dygtigere underviser, der tør gå forrest og vise vejen!

Uddannelsen er målrettet dig, der allerede har lidt undervisningserfaring, men gerne vil vide mere – både om dig selv, om ledelse, samarbejde, idéudvikling og undervisning.

Hvad kan jeg lære?

  • At idéudvikle, planlægge og afholde arrangementer hjemme i foreningen
  • Du bliver klogere på dig selv og får indsigt i, hvordan du kan blive en dygtigere og stærkere underviser
  • Du lærer om undervisning og om, hvordan man bliver en god instruktør
  • Du får indblik i motivationsskabende undervisning
  • Du lærer om kommunikation mellem børn og forældre samt forældrekontakt
  • Du lærer om samarbejde og selvledelse
  • Du får basisviden om børns udvikling

 
Praktisk info

Uddannelsesforløbet er programsat til 38 timer og strækker sig over to moduler. Begge moduler skal gennemføres på samme uddannelse, og du skal være til stede i samtlige timer for at få uddannelsesbeviset. 

Weekend 1: den 28. - 29. september 

Weekend 2: den 9.- 10. november 

Kort før uddannelsen modtager du en mail med praktisk info. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte Majken Baggger Skovfoged på tlf. 24914417 / mail mbs@dgi.dk

Målgruppe

Du skal være minimum 14 år og have lyst til at tage fat og gøre en forskel for din klub. Det er ikke en forudsætning at have gennemført bassinassistent- eller instruktørassistentuddannelsen.

Rasmus Feldballe, Sune Lund Byrgesen, Sinne Marker

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer