DeepWater Puls

Hvornår
9. nov 2019 kl. 13:00 til 17:00
Hvor
Harlev Ik - Svømning, Gl. Stillingvej 424, 8462 Harlev J, Danmark
Hvem
Trænere, 18 - 99 år, letøvede, øvede

Nummer
2019 09 75 3014

DeepWater Puls er træning på dybt vand, hvor arbejdsintensiteten er høj, og hvor løb udgør en vigtig del af træningstilrettelæggelsen.

 

 

 

DeepWater kombinerer traditionel løbetræning med vandets opdrift og åbner op for en ny måde at tænke Aqua Fitness på. DeepWater Puls er OGSÅ velegnet til genoptræning og forebyggelse af løbeskader.

Træningen foregår i den dybe ende af bassinet, hvor fødderne ikke har afsæt på bassinbunden. Når du løber i vand uden at sætte af fra bunden, bruger du stort set de samme muskler, som når du løber på land – og du får pulsen op - men din krop bliver skånet for stød.

På denne uddannelse ligger fokus på at lære gennem praksis.

 
Målgruppe

  • Uddannelsen henvender sig til dig, der er Aqua Fitness instruktør, og som gerne vil bygge videre på dine kompetencer i forhold til træning i vand.
  • Uddannelsen er også relevant for dig der er svømmetræner, uanset om du træner voksne eller børn. Elementer fra Aqua Fitness kan altid med fordel indgå som suplement til den almindelige svømmetræning.

 

Formål

  • Du lærer at tilrettelægge og variere din undervisning, så løbeturen i vand bliver lige så udfordrende som en løbetur på land.

 

Læringskompetencer

• Du lærer om vandets egenskaber og om fordelene ved løbetræning i vand

• Du bliver introduceret for forskellige træningsformer, arbejdsstillinger i vand og træningsrekvisitter

• Du får materiale udleveret, som giver grundlæggende teoretisk viden om fysiologi, kredsløb og konditionstræning

 

Forudsætninger og krav

• Du skal være minimum 18 år

• Aqua Fitness Grunduddannelsen er ikke en forudsætning for at deltage på DeepWater Puls, men det er et plus

• Uddannelsen er programsat til 4 timer

Tina Nygaard, Tina Nygaard

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer