Overvind vandskrækken - Aqua Inspiration

Hvornår
25. okt 2020 kl. 13:00 til 16:00
Hvor
Herning Svømmehal, Brændgårdvej 20, 7400 Herning, Danmark
Hvem
Trænere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 06 75 3028

Inspirationskurset henvender sig til dig, der underviser i svømning på hold for personer med vandskræk. Kurset er også relevant for dig, der gerne vil have flere redskaber til lige at få de sidste svømmere med på et almindeligt hold. Kurset vil veksle mellem teori og praksis. 
 
Oftest er det voksne personer, der lider af vandskræk, mens der for børn oftere er tale om manglende vandtilvænning til vandet. Kurset er relevant for dig, hvad enten det er børn eller voksne, du underviser.  
 
På inspirationskurset vil du få redskaber og inspiration til: 
- Teoretisk indsigt i fænomenet vandskræk med fokus på vandtilvænning. 
- Redskaber til at forstå og til at arbejde med de psykologiske aspekter, der ligger i at undervise personer med vandskræk.  
- Konkrete redskaber, øvelser og lege som du kan tage med hjem og arbejde med i klubben. 
 
Rabat ved deltagelse i flere Aqua Inspirationskurser: 
Hvis du tilmelder dig to arrangementer i løbet af samme dag får du kr. 200,- i rabat. Du skal tilmelde dig normalt og betale fuld pris. Efter arrangementerne går vi alle deltagerlisterne igennem og ser hvem der har tilmeldt sig flere arrangementer samme dag, og tilbagefører rabatten til dig (Hvis en anden, eks. din klub, har tilmeldt og betalt for dig, så returnerer vi rabatten dertil.

Martin Duedahl

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer