Crawl

Hvornår
28. sep 2020 kl. 17:00 til 21:00
Hvor
SIGMA SWIM Birkerød, Bistrupvej 1, 3460 Birkerød, Danmark
Hvem
Trænere, 16 - 99 år, letøvede, øvede

Nummer
2020 21 75 3003

Optimér din undervisning inden for hver enkelt af de fire stilarter: Crawl, rygsvømning, brystsvømning og butterfly.

At undervise og arbejde med stilarterne crawl, rygcrawl, butterfly og brystsvømning i svømmehallen er et håndværk. Et håndværk, som kræver, at du er trænet i at se på en svømmer, udpege styrker og udfordringer i svømmerens stilartssvømning, kunne igangsætte aktiviteter, som forbedrer svømmeren, hvor denne er udfordret, og efterfølgende konkludere, om aktiviteten gjorde svømmeren bedre.

Du kan vælge mellem uddannelser inden for crawl, rygsvømning, brystsvømning og butterfly. De fire uddannelser er opbygget på samme måde og derfor beskrevet samlet her. 

Målgruppe 
Uddannelsen er for dig, som er svømmeinstruktør, og som har min. 2 års praktisk erfaring med at undervise børn og/eller unge og/eller voksne på begynder-, motions- og øvet-niveau. 
Du har gennemført Svømningens Grunduddannelse eller Svømning for voksne-uddannelsen og ønsker at skærpe dine kompetencer i arbejdet med stilarterne.
 
 
Formål 
Efter deltagelsen på stilartsuddannelsen har du viden om hvordan stilarten er opbygget af delelementer, samt hvad formålet og målet med hvert delelement er. Den viden danner grundlag for, at du kan:

Beskrive svømmerens udførsel af stilarten. 
Identificere årsagerne til svømmerens udfordringer i forbindelse med udførslen af stilarten. 
Vurdere og prioritere hvad svømmeren skal arbejde med for at udvikle sin udførsel af stilarten. 
Udvikle aktiviteter med udgangspunkt i svømmeren udfordringer og prioriteringerne. 
Evaluere aktiviteterne i forhold til målet

 
Fakta 
Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring som ansvarlig instruktør på enten børne-, ungdoms- eller voksenhold på begynder eller øvet niveau.

Alle stilartsuddannelser strækker sig over 4 timer og vil bestå af hjemmearbejde før og efter uddannelsen

For udstedelse af deltagerbevis skal du have gennemført hele uddannelsen og deltaget aktivt. Med aktiv deltagelse menes der også, at du har forberedt dig til uddannelsen med cases og udfordringer fra egen undervisning samt har afleveret den praksisorienterede opgave efter uddannelsesdagen. 
 
Find og tilmeld dig uddannelser inden for den stilart, du vil specialiseres i.

 

Christoffer Emil Jørgensen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer