Åbent Vand-Træneruddannelse - 1/8 & 8/8
Velkommen til Åbent Vand-træneruddannelsen!
Vi har nu igen fornøjelsen af at præsentere en fleksibel træneruddannelse for svømmetrænere, der skal undervise i svømning i åbent vand. Uddannelsen er en kombination af teori og praktik, som er tilpasset en travl hverdag samtidig med et højt fagligt udbytte.
Uddannelsens formål er:
At du tilegner dig de nødvendige kompetencer til at kunne planlægge og afvikle svømmetræning i åbent vand på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, og som giver svømmerne et svømmemæssigt højt udbytte.
Uddannelsens opbygning:
Del 1: Teori om sikkerhed og strandforhold - online tirsdag den 1/8 kl. 18-21
Del 2: Teori om organisering, programopbygning og svømmeteknik - online den 8/8 kl. 18-21
Del 3: Praktik med fokus på strandforhold, sikkerhed, egne svømmefærdigheder og undervisningskompetencer - på stranden, se steder og datoer nedenfor.
Efter Del 1 og Del 2 vil der være en mindre hjemmeopgave, som omhandler din egen træning.
Forud for online-delene får du tilsendt et deltagerlink og et deltagerhæfte.
Egne svømmefærdigheder dækker over, at du kan:
- svømme 200m, hvor de første 50m er polocrawl
- udføre 2 på hinanden efterfølgende dyk til minimum 2m dybde
- bjærge en dukke
Tilmelding:
Ved tilmelding til dette arrangement tilmelder du dig teorien den 17/5 og 24/5. Praktikken tilmelder du dig gennem et link i den tilmeldingsbekræftelse, du modtager efter tilmelding. Der vil være følgende muligheder:
Lynæs havbad, den 10/8 kl. 17.00-21.00
Amager Strand, den 13/8 kl. 09.00-13.00
Føns Havbane, Fyn den 14/8 kl. 09.00-13.00
Der vil være 10 pladser på hver praktik. I tilfælde af at der kommer flere muligheder for at deltage i praktikken, så melder vi ud.
Du har bestået uddannelsen, når du har deltaget aktivt på 100% af uddannelsen. Det vil sige på alle tre dele + hjemmeopgaverne beskrevet ovenfor. Alle der har gennemført uddannelsen og som fylder 18 år inden årets udgang (årg. 2004) får udstedt et uddannelsesbevis.
Til praktikken skal du medbringe:
Egen våddragt, egne svømmebriller og badehætte, madpakke, noget varmt at drikke, ekstra håndklæder og varmt tøj.
OBS: der vil være omklædning på stranden, og hele praktikken foregår udendørs.
Pris:
Prisen for hele uddannelsen kun 795 kr.
Ved spørgsmål:
Hvis du har spørgsmål til uddannelsen, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Morten Bach Hyldelund på 29628213 eller morten.hyldelund@bevaegdigforlivet.dk.
Vel mødt på uddannelsen - vi glæder os til at være sammen med dig online og i vandet.