Svømning og aktiviteter for seniorer
Lær at undervise aktive seniorer
Seniorer lever et aktivt liv og holder sig i form for at bevare et godt helbred. Derfor er der brug for instruktører, der har indblik i seniorernes træningsbehov, og som har specialiseret sig i aktiviteter og undervisning målrettet aldersgruppen 60+.
Uddannelsesforløbet henvender sig dig, som gerne vil prøve at undervise en ny målgruppe, der stiller helt andre krav til dine undervisningskompetencer. Du har lyst til at udvikle dig som underviser og blive klogere på, hvordan du tilrettelægger og gennemfører effektive træningsforløb for seniorer.
Uddannelsesforløbet sætter fokus på pædagogiske færdigheder, og hvilke undervisningskompetencer du behøver, for at undervise netop denne målgruppe. Derudover vil du blive introduceret for en række konkrete vandaktiviteter, der matcher seniorernes særlige behov.
Hvad kan jeg lære?
- Du får indsigt i aldersgruppens fysiske formåen og træningsbehov
- Du bliver klogere på almene sygdomme i netop denne aldersgruppe, og hvilke hensyn, du bør tage i din undervisning
- Du lærer at anvende forskellige undervisningsformer
Fakta
Du skal være mindst 20 år.
For at deltage er det ikke et krav at have gennemført Svømningens Grunduddannelse.
Uddannelsen er programsat til 4 timer.
Kl. 8.00 - 10.00 - Svømmehal
Velkomst og introduktion
Vi mødes i svømmehallen omklædte til vand kl. 8.00
Sikkerhed i praksis 20 min.
Aldersrelaterede sygdomme og motionsråd 30 min.
Inspiration til aktiviteter 30 min.
Aktivitetsudvikling 30 min.
Kl. 10.00 - 10.30
Omklædning og kaffe, vand og frugt
Kl. 10.30 - 11.30 Teori
Opsamling fra svømmehallen
Hvem er senioren anno 2022?
Aktivitetsudvikling
Kl. 11.30 - 12.00
Evaluering, diplom og afrejse
Line Andersen