Genoptræning i vand - Del 1 Overkrop
Støder du som instruktør jævnligt på sportsudøvere, der enten døjer med en skade eller er bekymret for at blive skadet? Og vil du gerne være bedre til at rådgive dem om, hvordan de undgår skader eller kommer videre efter et skadesforløb?
Uddannelsen giver dig en grundlæggende forståelse for, hvordan kroppen fungerer og viden om, hvordan typiske skader opstår.
Uddannelsen Genoptræning i vand - Del 1 OVERKROP er målrettet dig, der er instruktør i for eksempel Aqua Fitness, løb eller triatlon. Du vil gerne kunne tilbyde deltagerne på dine hold faglig kompetent vejledning i forbindelse med skader og rådgive om for eksempel forebyggelse og genoptræning.
Hvad kan jeg lære?
Du får teoretisk og praktisk viden om genoptræning i vand.
Du bliver i stand til at rådgive andre om forebyggelse og behandling af skader.
Du bliver i stand til at tilbyde et effektivt supplement til et igangværende genoptræningsforløb.
Du lærer om typiske skader – blandt andet skulderproblemer, lænderygsmerter, betændelse i skinneben eller akillessene.
Du får indblik i, hvordan skader opstår – blandt andet overbelastning og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.
Du lærer om genoptræningsprincipper og om genoptræning i vand.
Du lærer at koble teoretisk viden med praktiske øvelser.
Fakta
Aqua Fitness Grunduddannelsen er IKKE en forudsætning for at kunne deltage på Genoptræning i vand - Del 1 OVERKROP, men vil være et plus.
Denne første del af uddannelsen er programsat til 7 timer.
Anden del af uddannelsen "Genoptræning i vand - Del 2 UNDERKROP" udbydes søndag den 1. oktober i Center Thyregod.
Hvis man ønsker at deltage i både Genoptræning i vand - Del 1 og 2 er der mulighed for overnatning her
Genoptræning i vand - Del 1 OVERKROP
09-11 Velkomst, skadesteori og anatomi overkrop, inkl. kaffe, te, vand og en bolle
11-13 smerter og øvelses progression
13-14 Frokost + omklædning
1400-1600 vand – overkrop i praksis
1545 afrunding på bassinkanten - vand og lidt at spise "to go"