Ocean Rescue Camp All Day Vejle - Basic og advanced, uge 26
Ocean Rescue Camp All Day på Tirsbæk Strand i samarbejde med Vejle Svømmeklub – Basic og Advanced
Ocean Rescue Camp er en camp for vandglade børn og unge i alderen 8-15 år. Her bliver de budt på udfordrende og sjov træning med udgangspunkt i de færdigheder som kystlivredderen skal beherske.
Når Campen er afsluttet har deltageren arbejdet med livreddende førstehjælp og selvhjælp, men Campen byder også på aktiviteter som dykning, beach-flag race, og mange andre spændende strand- og havaktiviteter! Kystlivredningsudstyr som rescue boards, torpedoer, dykkermasker, svømmefødder, hjertestarter, dukker og førstehjælps-udstyr vil være i brug hele ugen!
Campen afholdes af Ocean Rescue Camp-uddannede instruktører fra Vejle Svømmeklub og professionelle, uddannede kystlivreddere, for at give deltageren en sikker og autentisk oplevelse.
Har du deltaget tidligere på basic eller advanced, giver vi dig stadig nye udfordringer i år.
Med sig hjem får deltageren:
Masser af lærerige og sjove oplevelser ved havet
Socialt samvær og masser af ACTION!
Ocean Rescue Camp bevis
Deltageren skal selv medbringe:
Håndklæder
Skiftetøj og T-shirt
Bade- og fritidssko
Madpakke og drikke
Evt. egne svømmerfødder, maske, snorkel.
Våddragt, svømmefødder, maske og snorkel kan lånes
Campen afholdes mandag til torsdag kl. 9.00 - 15.00 samt fredag kl. 9.00 - 13.00.
Hvis du gerne vil fortsætte med livredning og andre vandaktiviteter og udfordringer efter sommerferien, så er det bare med at melde sig på Vejle Svømmeklub forskellige ungdomshold i svømmehallen og på stranden
Mulighed for friplads
DGI tilbyder fripladser på idrætsskoler og ferieaktiviteter uden overnatning til børn og unge op til 25 år, hvor økonomisk støtte er en afgørende betingelse for deres deltagelse. Kontakt din DGI landsdel, og hør mere om mulighederne for en friplads (ingen vil kunne se, hvem der får fripladser). Læs mere på www.dgi.dk/friplads
Ocean Rescue Camp Basic er for dig, der:
- er mellem 8-14 år
- kan svømme 100 meter i bassinet
- har lyst til at lære mere om kystlivredning
- kan lide udfordringer
- har lyst til at være fysisk aktivORC
Basic indeholder blandt andet:
- Intro til nye aspiranter og repetition for gamle
- Intro til strand og sikkerhed
- Fysisk træning: Test af aspiranter
- Teori: Livredning, havet og førstehjælp
Ocean Rescue Camp Advanced er for dig, der:
- er mellem 10-15 år
- har været på ORC Basic
- er meget tryg ved vand
Deltagere der ikke tidligere har været på ORC Basic, kan deltage på Advanced, hvis de er habile svømmere (kan svømme over 1000 meter i bassin)
ORC Advanced indeholder blandt andet:
- Fysisk træning af øvede aspiranter: In and outs, running trials, havsvømning med mere
- Brug af kystlivredderudstyr: rescueboard, let bådkendskab og torpedo bjærgning
- Afprøvning af teorien omkring hestehuller, strøm og fralandsvind, under sikre forhold
- Førstehjælp alene og med udstyr
Deltog du på Advanced sidste år, skal vi nok finde på nye udfordringer i år også!