BDFL Åbent Vand Trænerinspirationskursus
Åbent Vand Inspirationskursus
Bevæg Dig For Livet Svømning afholder Åbent Vand Inspiration den 3. juni i Gilleleje.
Det er en mulighed for at dygtiggøre sig og blive udfordret indenfor åbent vand, at blive endnu bedre til at undervise, at netværke og dele erfaringer, samt at få en masse spændende idéer og input fra vores dygtige, erfarne undervisere. Inspirationskurset bygger ovenpå Åbent Vand Træneruddannelsen.
Indholdet i den teoretiske undervisning er sikkerhed, sæsonplanlægning, planlægning af events. Du får blandt andet inspiration til at afvikle oplevelsesture i naturen, såkaldte NaTours eller svømmesafarier, og i det hele taget laver inspirerende aktiviteter i din klub eller svømmefælleskab.
I vandet skal der arbejdes med svømning i bølger og strøm; crawlteknik i svære forhold; programmer for den øvede svømmer med fokus på starter, bøjerunding, målgang, temposkift; orientering; brug af udstyr; langdistancesvømning samt inspiration til øvelser og aktiviteter.
Undervisere på kurset er Michael og Thomas, som kommer med en stor rygsæk af egne erfaringer med åbent vand svømning og sikkerhed, samt en kæmpe lyst til at motivere andre til at lave spændende, sjove og udfordrende aktiviteter i åbent vand, så der er masser af inspiration at hente.
Dagen afsluttes med en anderledes ”skæv” åbent vand-aktivitet og hyggelig fællesspisning.
Dato
- 3. juni klokken 10.00-19.30
Sted
- Gilleleje Veststrand
Mødested og teori er ved Gilleleje Stationsvej 6 (det gamle posthus 200m fra stranden)
Undervisere
- Michael Iwersen
- Thomas Christiansen
Forudsætninger
- For erfarne åbent vand-trænere og -svømmere
10.00-10.30: |
Velkomst og præsentation |
10.30-11.10: |
Teori del 1: Få inspiration til sjove, spændende og udfordrende aktiviteter samtidig med at du holder fokus på sikkerhed i åbent vand. |
11.15-12.00: |
Teori del 2: |
12.00-13.00: |
Frokost og omklædning |
13.00-14.30: |
Praktik 1 og 2: Derudover arbejder Inspiration til aktiviteter og øvelser, du kan lave med dine svømmere. |
14.30-15.00: |
Kaffepause |
15.00-16.30: |
Praktik 3 og 4: Derudover arbejder vi med langdistanceture med fokus på energiforbrug/indtag, planlægning, sikkerhed, samt brug af SUP og øvrigt udstyr ifht sikkerhed og metodik. |
16.30-17.15: |
Lad dig overraske…vi har en sjov aktivitet i ærmet |
17.15-17.30: |
Omklædning |
17.30-18.00: |
Teori 3 (opsamling/evaluering) |
18.00-19.30: |
Fællesspisning og afslutning |