Ocean Rescue Camp Basic
Basic er begynderholdet for vandglade børn og unge i alderen 8-15 år, Udfordrende og sjov træning med udgangspunkt i de færdigheder, som en kystlivredder skal beherske.
Når campen er afsluttet har deltageren kendskab til livreddende førstehjælp og selvhjælp, men campen byder også på aktiviteter som dykning, beach-flag race, og mange andre spændende strand- og havaktiviteter!
Hvem står for sikkerheden og undervisningen?
En sikker og autentisk oplevelse er i centrum.
Derfor afholdes campen af Ocean Rescue Camp-uddannede instruktører og professionelle, uddannede livreddere.
Basic er for dig, der:
- er mellem 8-15 år
- kan svømme 100 meter i bassinet
- har lyst til at lære mere om kystlivredning
- kan lide udfordringer
- har lyst til at være fysisk aktiv
ORC Basic indeholder blandt andet:
- Intro til nye aspiranter og repetition for gamle
- Intro til strand og sikkerhed
- Fysisk træning: Test af aspiranter
- Teori: Havet og førstehjælp
Vi tager udgangspunkt i det du kan fra start med målsætningen om, at du igennem kystlivreddertræning bliver klædt på til at begå dig fornuftigt på stranden og i havet.
Vi bruger kystlivredningsudstyr som rescue boards, boogie boards, torpedoer, dykkermasker, svømmefødder, hjertestartertrænere, dukker og førstehjælps-udstyr hele ugen!