Jens får børn og unge til at gå på vandet

"Processen, man som træner går i gennem med sine udøvere, er fedt at være en del af. At se dem vokse og lykkedes, både som svømmere, men især som mennesker. Det er en dejlig livsbekræftende fornemmelse."

Jens Frederiksens klare blå øjne lyser op i Helsinge Svømmeklubs lidt dunkle klublokale, når han sætter ord på, hvorfor han efter næsten 40 år som svømmetræner stadig orker at stå tidligt op og afvikle klubbens morgentræningspas de fleste af ugens dage.

"Nogle af vores svømmere er ikke mere end 9-10 år, når de bliver en del af klubbens talenthold. Og det er fantastisk at være vidne til den rejse, de er på. Fra at være nogle små usikre væsener til at de er næsten voksne mennesker. Den helhed kan jeg godt lide," siger han, mens han med hænderne former en cirkel foran sig.

Udvikling frem for alt

For at forstå 54-årige Jens Frederiksens livslange passion for svømning må man acceptere en kildrende klorlugt i næseborene og en tropisk luftfugtighed, mens han hjemmevant lister ud af døren fra klublokalet og viser vej direkte ind i Gribskov Svømmehal.

Barfodet og sit i mørkeblå træningssæt trisser han uden om den gule vandrutsjebane, der nærmest deler svømmehallen i to, og videre ned mod de seks kort-baner, hvor knap 30 børn og unge fra 10-11 års alderen til start-20’erne står og pjatter lidt med hinanden – klubbens konkurrencesvømmere.

Jens er god til at motivere os. Han er en blanding mellem at være hård og blød, men han sørger altid for, at vi har en god stemning på holdet. Vi kan både lave sjov og hygge os med Jens, selvom træningen er seriøs

William Foged, 14 år, konkurrencesvømmer

"Jeg har altid synes, det var sjovt at sætte en retning og være med til at præge børn og unge. At lave en plan og gennemføre den. Det handler om at se udvikling, og så er niveauet ikke afgørende. Og så må det gerne være sjovt, mens vi knokler. Det gælder i virkeligheden både i mit arbejde og i rollen som træner," forklarer han, inden han sætter holdet i gang med opvarmningen til en to timer lang træningssession en solbeskinnet mandag aften i april.

Det med arbejdet vender vi tilbage til.

Colaer fra vandskrække voksne

Helsinge Svømmeklub har dannet ramme for ikke bare hans trænergerning de seneste 19 år, men faktisk det meste af hans liv. Det var i klubben, at han som 10-årig forelskede sig i svømning efter først at have spillet fodbold og dyrket gymnastik. I vandet fandt han sit rette element, og han har aldrig sluppet det.

"Nogle kan lide konkurrence-elementet. Andre grundtræningen, at de kan mærke de bliver stærkere og teknisk dygtigere i vandet. Og så er andre, der er vilde med lydene i vandet, mærke egen vejrtrækning, og hvordan det nærmest kan opsluge en. Der er noget beroligende i at arbejde i vand. Hvordan kroppen bliver vægtløs, så man nærmest svæver. Svømning er fantastisk, fordi der er så mange facetter. Teknisk, fysisk, mentalt. Der er altid noget, du kan forbedre," siger Jens Frederiksen.

Jens Frederiksen har været træner siden 15 års-alderen. De seneste 19 år har han været træner dér, hvor det hele startede - i barndomsklubben Helsinge Svømmeklub. Foto: Bo Nymann.

Siden barndommens første svømmetag er byens svømmehal revet ned og opført på ny i forbindelse med Nordstjerneskolen og byens bibliotek, men det var i klubben, at han som 15-årig tog sin første træneruddannelse og fik sit første hold – voksne med vandskræk.

"Det var helt perfekt, for jeg kunne svømme fra 18 til 20, inden jeg trænede holdet fra 20 til 21. Når jeg kom op af vandet, havde de altid købt en cola til mig. Når vi var færdige, tog jeg bussen eller cyklede hjem. Det var hver mandag og onsdag, og jeg svømmede også torsdag og fredag. Sådan gik det meste af min gymnasietid," siger Jens Frederiksen med et lille grin.

Omdrejningspunkt i klubben

Som voksen flyttede han til København og læste til lærer, mødte sin hustru Rikke, og blev med tiden far til tre. Ved siden af studierne underviste han i flere klubber, og i starten af 00’erne var han forbi Nationalt Træningscenter i Farum, hvor han var assisterende træner for landsholdssvømmere som Mette Jakobsen, ligesom han var fuldtidstræner i Farum Svømmeklub.

"Jeg boede egentlig godt i København, men da vi fik vores første barn ville min kone gerne væk fra storbyen. Så vi flyttede tilbage til Nordsjælland, og så var det, at min gamle klub kom og spurgte, om jeg ikke ville træne et hold et par gange om ugen," siger Jens Frederiksen med et glimt i øjet.

For det, der startede med ét hold, blev hurtigt til mere. Meget mere. I dag er han cheftræner og har det overordnede ansvar for talentholdet og de tre konkurrencehold. Og så er han ofte den, der organiserer klubbens træningslejre.

Jens er dygtig til at sætte ambitioner op for den enkelte svømmer, så de er motiverede for at træne og være i klubben. Og så er han vanvittig dygtig til at udfolde den enkeltes udviklingspotentiale i de rammer, vi har at gøre med. Han er bare med at skabe fundamentet for en fed stemning i klubben

Nilas Hansen, formand i Helsinge Svømmeklub

"De gange, jeg har været fuldtidssvømmetræner, har jeg ofte følt mig ensom. Ikke som i alene – jeg havde jo min kone og mine børn. Men jeg savnede at kunne vende tanker og ideer med andre. Jeg ville ikke trives som toptræner, for i bund og grund jeg vil bare gerne være del af en fællesskab," forklarer han.

Bestyrelsesmedlem Jan Frotun har selv haft sin opvækst i Helsinge Svømmeklub, hvor Jens Frederiksen var hans første træner. I dag har han fire børn, der alle er medlemmer, og han tøver ikke med at understrege sin tidligere træners betydning for klubben.

"Jens trænede mig, fra jeg var seks, til jeg var 14, og selv i dag står han troligt heroppe og træner de unge alle hverdagsmorgener og to gange i weekenden. Det er vildt at have det engagement og stadig holde fanen højt for de unge mennesker og skabe et nærvær og socialt sammenhold for dem," siger han.

14-årige William Foged er en af de svømmere, der nyder godt af Jens Frederiksen evne til at skabe et ambitiøst træningsmiljø, hvor der både er plads til hygge og sjov. Foto: Bo Nymann.  

Gør andre gode

Ved første øjekast kan det virke som en svær mundfuld at håndtere en stor flok ambitiøse svømmere, der spænder godt ti års aldersforskel fra yngst til ældst. Men det er helt bevidst, og aldersforskellen er faktisk en styrke for holdet, mener Jens Frederiksen.

"Jeg skeler ikke til alder eller evner, men på viljen og lysten til at træne. Det at ville bidrage ind i et træningsfællesskab. Svømning er i sin essens en individuel idræt, du har dine egne personlige rekorder og tider at gå efter, men derfor er det så meget desto vigtigere, at vi skaber et træningsmiljø, hvor man støtter og inspirerer hinanden. Det er med til at rykke alle svømmeres niveau. For der er altid nogen at se op, nogen at lære fra," forklarer han.

For Jens Frederiksen handler det ikke om talentet, men derimod viljen til at træne og indgå et i fællesskab med andre. Det er nemlig det, der løfter gruppen mest. Foto: Bo Nymann.

Siden 2004 har Jens Frederiksen arbejdet på behandlingshjemmet Godhavn i Tisvildeleje. Her bor børn og unge, som med Jens Frederiksens egne ord har haft nogle barske og udfordrende opvækstvilkår. Han startede som lærer, men blev få måneder senere forfremmet til skoleleder.

"Min forstander på Godhavn sagde dengang, ’nu er det ikke længere dig, Jens, der skal præstere. Nu skal du få andre til at præstere’. Det kan lyde lidt højtragende, men det er virkeligheden meget rammende, for det jeg gør som svømmetræner og som skoleleder. Det finder jeg en enorm stor glæde og inspiration i," siger han og forklarer hvorfor:

"Det med at få børn og unge til at lykkedes er nok det, jeg brænder allermest for. Når eleverne fra Godhavn for eksempel kommer videre på en ungdomsuddannelse eller i en læreplads, så er det nærmest det samme, som hvis en af mine svømmere vandt en DM- eller OL-medalje."

Lysten brænder stadig

Derfor gør det også ondt, når tingene ikke flasker sig for de unge på Godhavn, eller når svømmere stopper, medgiver Jens Frederiksen. Han kan stadig blive – om ikke ked af det – så en smule trist, når nogen af klubbens svømmere stopper. Men han har også forståelse for det.

Nogle føler, at de har nået deres loft. Enten fordi deres kropslige udvikling ikke kan bære dem længere, eller fordi de ikke ønsker at investere den nødvendige tid i træningen. Andre mister bare motivationen, ofte når de bliver teenagere og begynder på ungdomsuddannelse, oplever Jens Frederiksen.

"Jeg plejer at spørge de svømmere, der ønsker at stoppe, om de har nået det, de gerne ville. Og der er bare nogen, der med ærligt hjerte kan sige ’ja’. Selvfølgelig gør det ondt på mig, når en svømmer stopper. For det er jo et ungt menneske, man har investeret tid og sjæl i, og som man bliver glad for og stolt af. Men det er vel i bund og grund derfor, at jeg gider blive ved – fordi jeg kan finde glæden i træningen af den enkelte svømmer. Hver gang. Den dag jeg ikke længere kan finde den glæde, så er det tid til at stoppe."