Få svømmeskolen i jeres klub

Vi skræddersyr en svømmeskole, der passer til jeres klub. DGI Svømning hjælper fra start til slut.

DGI’s svømmeskole er en totalløsning til alle svømmeklubber. Vi tager udgangspunkt i klubbens størrelse, målsætning og struktur, og derefter designer vi en løsning, der passer til netop jer. Vores konsulenter hjælper både jeres ledere og instruktører godt i gang.

Din forening får:

  • Afklaringsmøde
  • Det fulde koncept inkl. retten til at bruge ”Min svømmebog”
  • Opstartskursus for alle instruktører med grundig indføring i konceptet med dertilhørende instruktørmaterialer
  • Konsulenthjælp
  • Ret til tilkøb af et frit antal svømmebøger

DGI’s svømmeskole tager udgangspunkt i et undervisningskoncept fra ”Sjovt Vand” med en svømmebog med mærker til børnene. Det sikrer fagligheden og udviklingen af det enkelte barn. 

Hvis din klub ønsker at vide mere om konceptet, skal du kontakte din lokale svømmekonsulent og aftale et møde.