DGI Water Challenge - tør du?

Hvor mange kan der stå på et rescue board? Hvem kan lave de sejeste vandstunts? Og hvem kan samle flest ringe op fra bunden – i blinde? Tag udfordringen op og tilmeld dig DGI Water Challenge.

DGI Water Challenge er for dig, der er vild med vand, kan lide at dyste mod andre og er frisk på en sjov og anderledes udfordring. 

Til DGI Water Challenge prøver du kræfter med øvelser, aktiviteter og konkurrencer indenfor livredning, vandstunts og dykning. Du udfordrer dig selv i og under vandet og dyster mod andre hold. 

Sådan afvikles DGI Water Challenge

DGI Water Challenge kan afvikles på to 2 måder:

  1. Lokalt: hvor svømmerne på klubbens ungdomshold udfordrer hinanden.
  2. Åbent: hvor der åbnes op for deltagere udefra. Det kan være nye potentielle medlemmer i lokalområdet eller ved at udfordre et ungdomshold i en anden svømmeklub.

Det handler om at ha’ det sjovt, om fællesskab og holdånd, om at lære nyt – og selvfølgelig om at vinde!

Prøv kræfter med...

  • Rescue-øvelser med livredningstorpedoer og boogie boards
  • Dykning med maske
  • Aqua combat
  • Vandstunts og faldteknik
  • Torpedo battle
  • Undervandsrugby
  • Dyk efter ringe – i blinde
  • Og meget mere…

Se artiklen med eksempler på lege i Water Challenge

Hvem, hvor og hvornår?

DGI Water Challenge er for børn og unge, både drenge og piger, mellem 10-18 år. Nogle øvelser foregår på dybt vand, og det er derfor en forudsætning, at du kan svømme.