Tennis Øst/DGI Skumtennisstævne, afvikles som double - Bellahøj

Hvornår
2. nov 2019 kl. 13:00 til 19:00
Hvor
Bellahøj Hallen, Bellahøjvej 1, 2700 Brønshøj, Danmark
Hvem
Udøvere, fra 7 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2019 18 80 4046

Tag din makker under armen og meld dig til skumtennisstævne afviklet i doubleformat. Regler og format er det samme som ved singlestævnerne. Til dette stævne har du blot din makker med dig hele vejen. Stævnet er for både børn og voksne.

Hvad er skumtennis? 
Skumtennis spilles på badmintonbaner, hvor nettet er sat ned i minitennishøjde. Pointsystemet er det samme som i alm. tennis – dog tæller U8 og U10 med fortløbende point. Der spilles med en skumbold, som er nemmere at styre end en almindelig tennisbold. Det gør, at spillet kan holdes i gang i længere tid, og man dermed får længere og mere spændende dueller!

OBS: Det er vigtigt, at man ved tilmelding angiver, hvilken klub man kommer fra, så man så vidt mulig undgår at spille mod spillere fra samme klub. Er man ikke tilmeldt en klub, klikker man ”nej” i tilhørsforhold ved tilmelding.

Forældreinvolvering 
Det forventes at du som forælder hjælper til med at tælle med Appen Scoretæller (Kan downloades i APP store og google play). Særligt U 8-10 har brug for hjælp til at tælle og dømme. Det forventes altid at du som forældre er med til at sikre god opførsel blandt spillerne og i kampene. Du må derfor meget gerne opholde dig, ved nettene, imellem banerne når kampene spilles.

Bemærk venligst, at man som forælder ikke dømmer/tæller kampe, hvor ens eget barn spiller, medmindre andet er aftalt med turneringsledelsen.

Program og afviklingstidspunkt for de forskellige puljer vil I modtage torsdag eller fredag inden stævneweekenden.

Prisen er inkl. medaljer og diplomer. Diplomer sendes til jer pr. mail efterfølgende med gruppebillede fra stævnedagen.

Du skal medbringe tennisketsjer, indendørs tennissko, tennistøj, drikkedunk og evt. lidt til ganen.

Har du spørgsmål til stævneafvikling, kan du kontakte Frederik Hausner Petersen, fhp@tennis.dk

Kl. 13-16: U8 + U10 
Kl. 16-19: U12 + U14+ (denne række også er for seniorer)

Det koster 200 kr./par. Kun den ene i et par skal tilmelde sig. Ved tilmelding skal man oplyse navn og fødsesldag på makkeren.

Der skal tilmeldes i den aldersgruppe som den ældste i doublen er. Et makkerpar hvor den ene er U8 og den anden er U10 skal tilmeldes i U10.

Der spilles efter pulje-pulje-systemet.

Skumtennisreglement

Vær opmærksom på, at rækker i visse tilfælde kan slås sammen. Dette sker, hvis der ikke er nok spillere til at afvikle den specifikke række enkeltvis.

Grundet stor tilslutning til vores stævner, vil vi bliver rigtig glade, hvis du vil melde afbud, hvis du ikke kommer og gør det gerne i god tid. Det sikre at pladsen kan blive tilbudt til en anden og dermed sikre vi bedst mulig afvikling af programmet på stævnedagen.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer