Padeltræner 1 - kursus i Hobro

Hvornår
22. maj 2021 kl. 10:00 til 17:00
Hvor
Match Padel Hobro, Jyllandsvej 7, 9500 Hobro, Danmark
Hvem
Trænere, 14 - 75 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 01 80 3005

Tag på trænerkursus og lær at undervise i Padel.  
 

På kurset Padeltræner 1 vil du få kendskab til trænerrollen, træningsplanlægning, slagteknik, taktik og meget mere.

Padeltræner 1 er et grundlæggende trænerkursus, som går i dybden med trænerrollen, og hvad den indebærer. Du får her indsigt i trænerens opgaver, motivation, adfærd, fremtoning og egenskaber. Du lærer, hvordan du laver aldersrelateret træning, og hvordan du planlægger en undervisning. Vi gennemgår padelreglerne og de basale tekniske aspekter i padel, så du er klædt på til at komme i gang med at undervise i padel for begyndere i alle aldre.

Når du har gennemført kurset kan du deltage på Padeltræner 2, som afholdes i Hobro den 23. maj kl. 10-18 - se mere og tilmeld på www.dgi.dk/202101803006.

Forplejning

Frokost, frugt og vand er inkluderet i prisen. 
 
Adgangskrav 
Padeltræner 1+2: Min. 14 år 
Ex. Kursisten skal fylde minimum 14 år i det år, kurset afholdes. 
 
Søg tilskud hos kommunen 
De fleste kommuner yder tilskud til foreningens uddannelse af trænere. Foreningens kasserer har som regel information om, hvordan der søges tilskud til kursusdeltagelsen samt beløbets størrelse.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer