Tennis Grand Masters - Køge
Hvert point tæller
Er du typen, der vil spille mange kampe? Så må du ikke gå glip af Tennis Masters. En ny turneringsform på Midtsjælland, hvor du er garanteret flere kampe på nye baner fire gange om året.
Konceptet bygger på, at du stiller op i en række til hvert stævne. Du kan altså sagtens stille op i herredouble til det ene stævne og i mixdouble til det næste. Mangler du en makker, kan du stille op med x-makker. Så vil vi forsøge at finde dig en makker. Der er selvfølgelig ingen garanti.
Hver kamp gælder, fordi du tjener point til den samlede stilling alt efter, hvor mange kampe du vinder.
Turneringen
DGI Tennis Masters er fire stævner i en turnering – hver gang et nyt sted. Til hvert stævne finder vi et vinderpar. Og der trækkes lod om lækre præmier til to par til hvert stævne. For at kvalificere jer til turneringen, skal I deltage i minimum et stævne. De samlede vindere kåres efter Grand Master Stævnet med efterfølgende festmiddag.
Rækker
Du kan stille op i herre-, dame-, mixdouble eller single afhængig af stævnet.
Hver række spiller hver deres pulje og niveauinddeles efter hver kamp, så kampene hurtigt bliver lige.