Landsmesterskaber

Kom til DGI's Landsmesterskab, spil intense tenniskampe og hyg dig sammen med med- og modspillere!

Hvert år i september inviterer DGI Tennis til landsmesterskaber for seniorer. Deltagerne spiller om DGI-mesterskabet i flg. rækker: Herre single, dame single, herre double, dame double og mix double. Der spilles ligeledes om mesterskabet i 60+ i hhv. herre og dame double.

For at deltage skal du (og din makker) kvalificere dig gennem en turnering eller et kvalifikationsstævne i din landsdelsforening. Det gælder dog ikke 60+ rækkerne, som er et åbent mesterskab med fri tilmelding.

Det næste LM afvikles i Kolding den 22.- 23. september 2018 (singler og mixdouble om lørdagen og dame- og herredouble samt 60+ om søndagen).