Padel – ny folkesport?

Padel er en af de mest populære sportsgrene i Argentina og Spanien, og Danmark mærker nu også fremgangen. Padeltotal hjælper tennisklubber med at etablere padelbaner.

Padel er en kombination af tennis og squash. Padeltotal hjælper klubber med at komme godt i gang. Foto: Bo Nymann

Padel er forholdsvist nyt i Danmark, og selvom der er stor vækst, så er der kun ca. 25 padelbaner på landsplan. Det er ofte eksisterende tennisklubber, der bygger til eller bygger om, så der også kan spilles padel. Det skaber en god synergi i klubberne i form af flere tilbud, flere medlemmer, mere gang i de små cafeer – og generelt i foreningslivet.

Padeltotal tilbyder totale løsninger til padelsporten i Danmark. Det betyder, at de både hjælper klubber, der søger en baneleverandør eller en totalløsning i form af markarbejde, bookingsystem, belysning eller lydsystem.

Årsagen til den store succes med padel er, at spillet appellerer til folk i alle aldre og er nemt at komme i gang med

Morten Fisker, salgsansvarlig, Padeltotal i Danmark

Padel spilles normalt på en doublebane, men Padeltotal laver også singlebaner, mobile baner og både indendørs- og udendørsbaner.

”Vi er i en proces, hvor der er masser af efterspørgsel for at få lov til at spille, men for få baner på landsplan. Årsagen til den store succes med padel er, at spillet appellerer til folk i alle aldre og er nemt at komme i gang med – selv for en nybegynder, fordi der er en lavere boldhastighed end i tennis, og væggene også kan tages i brug”, siger Morten Fisker, salgsansvarlig for Padeltotal i Danmark.

Jeg håber, at padel bliver den nye folkesport i Danmark, fordi den har potentialet til det

Morten Fisker

Potentiale som ny folkesport

Padel er i Sverige i rivende udvikling, og det er også den udvikling, der har smittet af på Danmark.

”Jeg håber, at padel bliver den nye folkesport i Danmark, fordi den har potentialet til det. Vi kommer dog ikke videre med den ambition, før der bliver etableret flere baner, da der stadig er for få til den store efterspørgsel fra spillerne”, siger Morten Fisker.

Sådan spiller du padel

  • Padel er ofte beskrevet som en kombination mellem squash og tennis.
  • Trods forskelligheder mellem tennis og padel er lighederne mange. De er begge en ketchersport, og bolden i padel minder om en tennisbold – blot med et lidt lavere tryk, så farten er nedsat.
  • Pointsystemet er også det samme, og meget af den grundlæggende teknik fra tennis kan overføres til padel.
  • Padel spilles på en bane, der er 20 x 10 meter med et net i midten og vægge rundt om banen, der må bruges som bander i et vist omfang.
  • Hvor tennis handler om præcision og fart, handler padel mere om udholdenhed.
  • Hvor et hårdt slag i tennis ofte kan afgøre en duel, giver det i padel modstanderne muligheden for at lade bolden passere op i banden, når den kommer retur – måske i en meget bedre position.
  • Derudover spilles der padel med underhåndsserv, og de fleste spil er doubler.