Praktik efter løbsafvikling

Når jeres løb er slut, er der kun et par enkelte praktiske ting, der skal klares, inden tidtagningsudstyret afleveres tilbage.

Efter løbets afvikling skal forening/lejer sørge for at:

  • Måtterne er rene og tørre, når de kommes i taskerne. Er der meget mudder på måtterne, så kan det anbefales at bruge en stiv kost og en spand vand, så bliver de fine igen. DGI opkræver 500 kr., hvis måtterne ikke er rengjorte.
  • At alle tags er afleveret (Ved manglende tags opkræves foreningen 75,- /stk. for skochip og 150,-/stk. for multichip).
  • Aflevere traileren med systemet til DGI senest første hverdag efter løbet, indenfor kontorets åbningstid, med mindre andet er aftalt.

Følgende udstyr vil som udgangspunkt være i traileren:

  • Måtter eller kasse med antenner
  • Lite Readere eller ultra bokse
  • Et aftalt antal chip
  • Kuffert eller taske med pc'ere, kabler, trådløst wifi-modem og manual
  • Målportal

Vær opmærksom på, at ipico boksene (orange) fuldt opladte har 3 - 5 timers batteritid, alt efter temperaturen. En sort Ultra boks har 5-7 timers batteritid. (OBS. Ved frostvejr reduceres batterilevetiden væsentligt, og det anbefales at benytte eksternt batteri om vinteren. Alt udstyr står i en lukket kassetrailer, så du skal have en bil med trækkrog, når du henter udstyret.

Traileren bruges som løbskontor, hvor den ansvarlige for tidtagningen kan sidde i uforstyrret og koncentrere sig om at afvikle løbet.