DGI Trænerguiden

Trænerguiden giver overblik og overskud

Selv den bedste træner mangler ofte tid og inspiration til udvikling. Trænerguiden hjælper dig med begge dele.

Som træner elsker du at gøre andre bedre. Derfor irriterer det dig også, når du oplever, at din træning ikke rammer dit ønskede niveau.

Trænerguiden er dit personlige onlinekatalog, der hjælper dig med mere inspiration og mindre tidsspild. Gratis. Her finder du forslag til forskellige træningsøvelser formidlet gennem både video og tekst. Alt er inddelt i aldersgrupper og niveauer, så det er let at udvælge det, der matcher dig.

På DGI Trænerguiden kan du:

  • Vælge mellem masser af allerede oprettede øvelser
  • Oprette dine egne øvelser
  • Sammensætte øvelserne til dine egne lektioner
  • Få overblikket over træningslektionerne i din kalender

Har du spørgsmål, gode idéer eller anden feedback, er du velkommen til at skrive til os.

NB: Vi er i fuld gang med at lave ny version af Trænerguiden, som skal erstatte den nuværende. Det betyder bl.a. at app'en til smartphones ikke opdateres længere og man vil derfor opleve, at den ikke fungerer sammen med den seneste opdatering af Android styresystem. Indtil den nye version er klar, vil vi opfordre til at man i stedet for app'en tilgår Trænerguidens hjemmeside på sin Android-telefon via en browser (20. marts 2023).

DGI Trænerguiden - Privatlivspolitik.