DGI 1-2-tri - minitri for alle

Hygge, motion og store smil er hovedingredienserne, når DGI inviterer til DGI 1-2-Tri. Prøv kræfter med triatlon i afslappet atmosfære med plads til alle.

Tænker du, at triatlon kun er for ekstreme sportsudøvere? Det er det ikke! Nu har du også muligheden for at prøve triatlon til vores minitri DGI 1-2-tri.

Tag din familie og venner med til DGI 1-2-Tri og prøv kræfter med svømning, cykling og løb på én gang.

Distancerne til DGI 1-2-Tri

Distancerne kan variere fra stævne til stævne, men de er cirka:

Medium:

  • 200 meter svømning
  • 10 km. cykling
  • 2 km. løb

Lang:

  • 400 meter svømning
  • 20 km. cykling
  • 4 km. løb

Minitri med plads til alle

DGI 1-2-Tri er kendetegnet ved, at:

  • Ingen kigger skævt til nogen - det er helt fint at svømme brystsvømning, og kom gerne på din helt almindelige cykel
  • Der er styr på tingene, så du kan koncentrere dig om løbet
  • Glade frivillige hjælpere, der hepper dig på godt på vej

Til minitri-stævnerne kan du typisk vælge mellem to forskellige distancer, og du kan enten deltage som individuel, og dermed gennemføre hele distancen selv, eller du kan tilmelde dig som del af et stafethold.

Som stafethold kan du sammen med to af dine venner, kollegaer eller familiemedlemmer dele de tre discipliner.

Du er sikret en sjov og anderledes oplevelse som deltager ved DGI 1-2-Tri! Find minitri for dig her i oversigten: