Vores vision og mission

Vi vil bevæge verden! DGI Verdensholdet tror på en sund livsstil, og vi arbejder aktivt for at gøre en forskel.

Vores vision

DGI Verdensholdet bygger på et humanistisk og demokratisk menneskesyn, og vi forvalter og udvikler en dansk gymnastiktradition.

Vi bevæger verden - til mere sundhed, udfordring og fællesskab.

Vores mission

DGI Verdensholdet vil bidrage og engagere til bevægelse, livsglæde og forståelse i verden. Vi vil gennem vores gymnastikshows og workshops underholde og inspirere til en aktiv livsstil og styrke sund levevis. Vi vil med vores show vise det ypperste af dansk gymnastik. Vi vil søge og give udfordringer til at opnå dygtiggørelse og udvikling, og vi vil skabe fællesskaber for at opnå kulturel og menneskelig forståelse. Vi vil være ambassadører for en inkluderende, demokratisk og dynamisk idrætskultur.

  • Vi oplever bevægelse
  • Vi opliver verden
  • Vi styrker sundheden
  • Vi søger udfordringer
  • Vi skaber fællesskaber