Videojournalist med passion for sport og mennesker

Bettina Illemann Larsen er netop ansat som en del af DGI Verdensholdets teamledelse.

Bettina Illemann Larsen

Bettina er uddannet journalist, og har en passion for storytelling, formidling af sport og mennesker. Hun er netop ansat som kommunikationsmedarbejder for DGI Verdensholdet.

”Det er vigtigt, at vi motiverer børn til at lægge deres telefoner væk og bevæge mere end blot deres tommelfingre”

fortæller Bettina

Hun kommer fra en stilling som videojournalist hos et produktionsselskab, hvor hun har været på farten med hendes kamera som fast makker. Bettina er rejsevant og har bevæget sig i store dele af verden, igennem arbejdet som journalist. For nyligt har hun rejst til Uganda, for at lave en webdokumentarer om malaria til DR.

Bettina Illemann Larsen.jpg

Bettina har stor erfaring med planlægning, teknisk udstyr og interview. En erfaring som hun får stor glæde af i jobbet som DGI Verdensholdets rejsende kommunikationsmedarbejder. Hun glæder sig til at rejse med budskaberne om en sund levevis og sport for alle, og være med til at bevæge verden med spændende historier fra gymnasternes hverdag.

”Jeg er mere end klar til at rejse ud i verden med DGI Verdensholdet for at formidle om bevægelse og sundhed. Og det kribler i mig for at fortælle resten af Danmark om gymnasternes kærlighed til gymnastikken.”

fortæller Bettina

Med Bettina får DGI Verdensholdet en kommunikationsmedarbejder, der kan formidle oplevelser og budskaber igennem stemningsfulde videoer og billeder. Når et nyt hold gymnaster udvælges til april vil det blive hende der sikrer, at de gode historier og de gode billeder kommer ud til jer herhjemme.